Lidt nyt, lidt gammelt - lidt Q - Kvinder med kurver

Q - Kvinder med kurver

...læs liiiige med her.

Tirsdag, 25. oktober 2016 - 12:00 - af Dorthe Kandi

Nu er der lidt under to måneder til jul, men på redaktionen har vi længe arbejdet på en tidlig julegave til alle jer :-)

Vi har nemlig skåret til, finpudset og strøet lidt glimmer over vores yndlingsmagasin Q.

Q har længe haft fokus på kurvede kvinder. Det vil vi i den grad forsætte med. Vi synes, der skal være plads til ALLE kvinder, og det er der også i magasinverden.

I Q - Kvinder med kurver har vi fokus på kvinder, der ikke har modelstørrelse. Ikke fordi der er noget galt med de såkaldte modelstørrelser, men der er masser af inspiration til dem. I vores magasin er der modeguides til kvinder af forskellige størrelser, figurer og former - fra størrelse 42/44 og op. Vi har test af og guides til hudpleje og makeup og tankevækkende artikler og interviews. Så vi håber, at I vil læse med.

Vi er stolte, glade og forventningsfulde og vi håber, I kan lide det hele. Og I kan smugkigge lidt her.

Kærlig hilsen

Dorthe Kandi, chefredaktør

 

 

Læs også: Fylder din krop for meget i tankerne?

Læs også: Dorthe Kandi: Hvornår er man kurvet nok?

Læs alt om