Det smertefulde rod

Ud med det! Også de ting, der måske ikke lige kan være i en papirkurv ...

Intet er for evigt, heller ikke længden af et ejerskab. Den dag du stopper med at nyde eller bruge dine ting, har de fortjent et nyt hjem. Læs med, når oprydningskonsulent Kamille Sommer give gode råd. Om rod!

Lørdag d. 13. september 2014 - af Oprydningskonsulent Kamille Sommer, foto: All Over

OM KAMILLE SOMMER

Kamille Sommer er uddannet oprydningskonsulent og Feng Shui konsulent.

Kamille arbejder professionelt med oprydning, og hjælper danskerne med at få styr på deres hjem.

Hun skriver lørdage i ulige uger hér på Oestrogen.dk

Se mere på hendes hjemmeside: Oprydningskonsulenten.dk Følg hende på Facebook: www.facebook.com/oprydningskonsulenten



Har du opdaget, at der er nogle ting, der er nemmere at rydde op, forære væk eller sælge? Det er f.eks. altid nemmere at kassere kærestens ting end ens egne ting. Det er også nemmere at sælge ting, man ikke har brugt ret meget eller noget, man har købt på udsalg, som f.eks. ikke er særlig fancy længere.

De ting, der kan være sværest at skille sig af med, er ting man:
- har arvet
- har fået foræret
- minder én om gode tider/oplevelser
- ting, man har fået af sine børn
- ting, man har fået foræret af nogen, man elsker, som ikke længere lever
- ting, der har været dyre

Når noget gør ondt
Rod er i virkeligheden symptom på noget andet. Det kan være noget, der gør ondt. Følelser, der fylder rigtig meget, og som man ikke lige ved, hvordan man ellers skal håndtere. Disse følelser kan dulmes med ting, mad, alkohol, medicin osv.

Nogle mennesker vælger at dulme dem med at købe ting. Ting, de i virkeligheden slet ikke har brug for. Ting de er ambivalente overfor, fordi de på en måde godt ved at de ikke har brug for dem, men de kan ikke modstå trangen til at købe dem.
Der er et tomt hul, der skal fyldes, og den kan købet af nye ejendele gøre i et kort øjeblik.

Har du nogensinde tænkt over, at smerten, du går med, faktisk er meget værre end selve oprydningsopgaven? Jo længere tid du går og har ondt i hjertet over, at du ikke kan slippe dine ting, jo værre får du det.

Kig indad i stedet for udad
For at få knækket "rod-nødden" kan det være rigtig godt at kigge indad.
Spørg dig selv, HVORFOR det er så vigtigt for dig at gemme på alle de ting du har?
Intet er for evigt, heller ikke længden af et ejerskab.

Den dag, du stopper med at nyde eller bruge dine ting, har de fortjent et nyt hjem, og du har fortjent at få det hjem, du ønsker dig, med lige præcis det antal ting, der vil nære dig.

Måske kan du klare oprydningen selv, måske skal du have hjælp udefra, men vigtigst er det at tage ansvar og handle - det er vejen mod et bedre liv.

Kærligst Kamille


Tjek det store udvalg af smukke plakater i shoppen.

koeb shapewear









Læs alt om