Hvis jeg ikke er særlig køn …

”Meget tidligt i mit liv har jeg hørt nogen sige højt, at jeg ikke var noget særlig kønt barn,” skriver blogger Joan Pedersen.

”Meget tidligt i mit liv har jeg hørt nogen sige højt, at jeg ikke var noget særlig kønt barn,” skriver blogger Joan Pedersen. Læs hendes vigtige klumme. Om kærlighed med betingelser. Om at betale regningen. Og om at vriste sig fri af fortiden og blive stærkere.

18. september 2016 - af Joan Pedersen, Foto: AllOver og privat

Når man kun er 3-4-5 år er tingene meget sort/hvidt og hvis jeg ikke var køn …. så måtte jeg jo være grim. 

Jeg har, så længe jeg husker, forsøgt at undgå alt, hvad der hedder kameraer, og når det alligevel lykkedes for en eller anden at "fange" mig, så havde jeg det så forfærdelig dårligt over resultatet.
 

Om Joan Pedersen

Så længe jeg kan huske har jeg haft et ubalanceret forhold til mad og krop. Jeg kender til skyld og skam, slankekure og kostråd, lavt selvværd og ingen kontakt til min krop.

Min mission er at gøre op med normen og reglerne for, hvordan kvinder SKAL og BØR se ud og opføre sig for at få succes i livet.

Jeg prioriterer glæde, kærlighed og taknemmelighed og alle de andre skønne ting, som livet har at byde på.

Det er mit ønske at inspirere dig til at leve præcis det (spise-)liv du ønsker dig, med masser af kærlighed og glæde - uafhængigt af hvilket kropsideal, der lige er oppe i tiden.

Alt jeg skriver her er med udgangspunkt i mig og set gennem mit filter.

Se mere om Joan på Joan-pedersen.com

Der var meget kærlighed i mit barndomshjem - det vil sige den slags kærlighed, der fulgte betingelser med. Om at jeg skulle være på en bestemt måde og opføre mig på en bestemt måde. Og hvis jeg ikke gjorde det, fik jeg skældud eller blev taget hårdt i armen eller nevet i låret eller …

Jeg lærte at navigere i dette farvand, så jeg reddede mig så få verbale og fysiske ydmygelser som muligt. Det lykkedes ikke altid, men det kunne have været værre.

Noget, jeg dog husker jeg fik stor anerkendelse for, var, at jeg kunne spise som en hest. Så det gjorde jeg, for anerkendelse ville jeg jo gerne have. Og så kunne jeg jo samtidig passende dulme mine følelser af at være forkert på andre områder.

Da jeg så ramte puberteten og blev særdeles selvbevidst og blufærdig, så var det nærmest slut med at være naturlig og mere eller mindre afklædt sammen med andre mennesker. Det vil sige, at en tur på stranden ikke var det fedeste for mig.

Bevares … jeg har da været på stranden mange gange og synes også, det er ok, men jeg er hele tiden opmærksom på, hvordan andre nu synes, jeg ser ud. Virkelig anstrengende.

Denne overdrevne selvbevidsthed har faktisk fyldt rigtig meget uanset, om jeg har været slank eller ej. Og det er altså irriterende, at jeg har ladet mig begrænse og stoppe af, at jeg ikke har opfyldt et eller andet ideal, som jeg i øvrigt aldrig selv bevidst har været med til at heppe på.

For nogen tid siden blev jeg meget opmærksom på dette mønster og tog en beslutning om, at det f…. skulle være slut med at gemme mig helt væk og føle mig begrænset.

Jeg vil leve og jeg vil være kvinde!

Jeg tager tøj på, som jeg har det godt i og ikke føler mig gemt væk i. Jeg deltager i flere sociale arrangementer end tidligere. Jeg gør i det hele taget rigtig meget for at føle mig godt tilpas samtidig med, at jeg passer rigtig godt på mig selv.

Det virker rigtig godt for mig at fokusere på at have det godt i stedet for at have fokus på, hvordan jeg ser ud.

Og når jeg har det godt, så synes jeg sgu også jeg ser bedre ud. Det er meget nemmere for mig at have kærlighed til mig selv, når jeg sørger for at fylde mit liv med glæde og taknemmelighed og sjov.

Pas på dig.
Kærligst Joan

Læs alt om