Sådan finder dine ting den rette plads

Hvor ligger køkkentingene? Og hvad med dine skønhedsprodukter? Oprydningskonsulent Kamille Sommer hjælper dig med at få dine ting på rette plads ...

Har du kuglepenne i hvert et rum, værktøj i køkkenet og køkkengrej stoppet ind i skabet i gangen, og generelt ting spredt over hele hjemmet, som du aldrig kan finde når du skal bruge dem? Så har du måske brug for et lille lynkursus i, hvordan man finder den rette plads til sine ting.

Lørdag d. 30. august 2014 - af Oprydningskonsulent Kamille Sommer, foto: All Over

OM KAMILLE SOMMER

Kamille Sommer er uddannet oprydningskonsulent og Feng Shui konsulent.

Kamille arbejder professionelt med oprydning, og hjælper danskerne med at få styr på deres hjem.

Hun skriver lørdage i ulige uger hér på Oestrogen.dk

Se mere på hendes hjemmeside: Oprydningskonsulenten.dk Følg hende på Facebook: www.facebook.com/oprydningskonsulenten



• Første trin er at samle de ting der hører sammen, f.eks. alt værktøjet. Beslut, hvor du vil have værktøjet liggende. Måske har du et værksted, en kælder eller et skab i gangen som den eneste plads. Vælg stedet, hvor det skal ligge, og sørg for at alt værktøj for eftertiden ligger på der.

• Andet trin er at prøve at finde logiske pladser. Altså pladser, der giver mening for dig. Dine skønhedsprodukter hører f.eks. til på badeværelset. Hvis du ikke har plads der, så find et sted i nærheden, så du ikke skal bruge for meget tid på at gå frem og tilbage hver gang, du skal hente et produkt. Køkkenting hører til i køkkenet, lommelygter, batterier og pærer kan høre til i et bryggers eller et skab i en gang. Under alle omstændigheder, så sørg for at tingene får en bestemt plads, som hele familien kan finde.

• Tredje trin er at bruge tid ind i mellem til at gennemgå dine ting. Gem kun de ting, du FAKTISK bruger, så vil du have meget mere plads til dine ting. Husk, at i virkeligheden bruger man ofte kun en vis procentdel af ens ting. Resten har man bare stående for en sikkerheds skyld fordi det er rart at have alle mulige ting til enhver situation.

Kærligst Kamille




Tjek det store udvalg af smukke plakater i shoppen.

koeb shapewear









Læs alt om