Slut nu kampen med kropsidealerne!

Jo, det er mig, på billederne. Uretoucheret og ubehandlet. Det er sådan, jeg ser ud og ja, jeg er til den runde side! Og hva' så?!, skriver blogger Dittemaria Søndergaard

"Jeg sammenligner. Jeg sammenligner min egen krop med dem omkring mig, og de idealer, vi bliver fodret med. Har altid gjort det. Fra dengang i folkeskolen og hele vejen op igennem min opvækst… Læs med når blogger Dittemaria Søndergaard gør op med de gængse kropsidealer.

19. september 2016 - af Dittemaria Søndergaard, foto: Martin Holmen Photography og privat

Tab jule-sulet. Kom i dit livs form. Bliv bikini-klar. Hold dig fra fedt. Hold dig fra kulhydrater. Spis hvad du vil med disse tricks. Løb dig i form. Dans dig i form. Hop dig form. Få Helena Christensens krop med denne metode.

ARGH!!! Er vi ikke snart mættede af det? Måske er det fordi, jeg er blevet ældre - eller også er nok bare nok. I flere år har jeg været SÅ træt af alle forskrifterne for, hvordan vi skal spise, træne, se ud, gå og stå. Og desuden stikker alle vejledningerne i forskellige retninger, så hvordan skal vi nogensinde kunne følge dem? Det sidste halve års tid har en tanke og følelse spiret i mig - hvorfor skal jeg se anderledes ud? Og hvorfor er det egentlig jeg er utilfreds med min krop?

OM DITTEMARIA SØNDERGARRD

Jeg er yogainstruktør, massør og clairvoyant vejleder med hang til mennesker. Jeg er evigt nysgerrig og søgende. Jeg skriver mine klummer ud fra mine egne oplevelser og eget liv.
Jeg har ikke opskriften på livet, kærligheden eller den flade mave. Og jeg tror ikke der findes en. Vi er alle lidt forskelligt indrettet, og må finde den vej, der passer os. Lade os inspirere af hinandens erfaringer.
Her kan du følge lidt af mine tanker og erfaringer.
Se mere på dittemarias.dk (blogs)
eller på powerboost.dk (yoga)

 

Findes den perfekte krop?

Den ideelle krop eller perfekte krop. Findes den? Jeg mener, vi er alle lidt forskelligt bygget. Nogen har lange ben, andre fyldig numse, nogle mangler (i flg. dem selv) noget til at fylde bh'en ud. Kortere arme, lang torso, tynde lår osv. Men er alting ikke som det skal være? Er det virkelig meningen, vi alle skal være super veltrænede, have samme flade 6-pack mave og jo mindre nummer jeans vi kan trække i, jo bedre?

Jeg sammenligner min egen krop med dem omkring mig, og de idealer, vi bliver fodret med. Og har altid gjort det. Fra dengang i folkeskolen og hele vejen op igennem min opvækst og gør det stadig. Det ligger så indbygget i mig.

Hvis jeg ser en smuk kvinde, kan jeg blive så intimideret, at jeg får lyst til at kravle væk langs panelerne. Jeg er ikke slank som hende. Har ikke den pletfrie hud, som hun har. Kan ikke sætte håret på den vildt bedårende måde, hun kan. Kan ikke bevæge min krop lige så smukt som hun kan.
 

Altid været rund

Jeg har altid været til den runde side. Måske ikke i 3. klasse, men så længe, jeg kan huske, har jeg været større (rundere) end de andre piger. Med mindre de var decideret overvægtige. For det var, og er, jeg ikke. Men de overvægtige var på en måde nemmere at identificere mig kropsligt med.

Jeg har ikke kroppen som den stereotype yogainstruktør. Eller Zumbainstruktør. Eller bokseinstruktør. Og det har jeg ellers undervist i. Jeg har altid været aktiv. Svømning og dans fra 4-5 års alderen og 10 år frem. Forsøgt mig med badminton og basketball. Derefter fit-nisse. Tæsket rundt i aerobic sale. Trukket, presset, løftet vægtene i styrketræningsrummet. For til sidst selv at blive instruktør. Men uanset hvad jeg har været i gang med, har maven været blød, lårene været fyldige og kroppen er solidt bygget - gode jyske arbejdergener.

Fødevareindtaget spiller en rolle - og ja, jeg kan godt have en sød tand, og have en tendens til et forvrænget forhold til mad. Men overordnet spiser jeg sundt. Så hvorfor er jeg stadig ikke super fit af udseende? Jeg mener, at få dårlig samvittighed bare man overvejer en is, noget chokolade eller andet snask, kvalificerer vel til én super slank og visuelt veltrænet krop.

Skal jeg i virkeligheden kigge på, hvorfor jeg er utilfreds, med det jeg har? Og hvad der ligger til grund for min utilfredshed. Som sagt er jeg ikke stereotypen på en yoga instruktør. Men helt ærligt, og i et meget afklaret øjeblik… hvad så? Jeg VED, jeg er en dygtig instruktør, og er det ikke det vigtigste i den sammenhæng?
 

Jeg er så træt af at kritisere min krop

Jeg mener selv, jeg har for store arme, lår og mave/hofter. Men hvor kommer det selvbillede fra? Ja, det hele er lidt rundt, og det er SYGT irriterende, at leggings eller strømpebukser altid skal presse ind i det kritiske punkt på hoften. Men helt ærligt… Vestlig kvindes problemer, ikke?

Hvem siger, mit hylster skal tilsvare Kronprinsesse Marys, Beyoncés eller Hillary Swanks (smukke og lækre kvinder i øvrigt)? Så længe jeg er sund og rask, er der vel ikke nogen grund til at være utilfreds.

Hvis man er utilfreds, bevares - så skal vi jo gøre noget ved det. Ændre det eller acceptere det. Hvis vi er overvægtige og det udgør en sundhedstruende tilstand for os selv, skal vi nok også overveje at reagere på det. Men alt i alt, for mit eget vedkommende - jeg er træt af kampen. Jeg er så træt af, at kritisere min egen krop. At være over-bevidst omkring alt jeg spiser og drikker. En ting er sikkert, det hjælper INGENTING at tale nedsættende om eller afsky sig selv. Hvilken positiv effekt skulle det overhovedet kunne have?
 

Sæt følelserne fri

Jeg læste en amerikansk artikel omkring effekterne af EFT Tapping (Emotional Freedom Techniques). Bare fordi jeg var nysgerrig. Denne kvinde, der havde lavet videoen og skrevet artiklen, prøvede naturligvis at sælge sin metode. Det var en metode til vægttab. Jeg synes egentlig ikke, noget af det var særlig tiltalende, men kunne omvendt nemt sætte mig ind i, at man kan blive nysgerrig eller sågar desperat nok til at prøve det.

Hvad der var skelsættende for mig i denne artikel var følgende ord:

"I'd spent years obsessing about my body, relying on extreme exercise and diet methods for weight loss. As it turns out, the stress I felt about my weight was preventing me from shedding the pounds I so desperately wanted to lose.
Losing weight isn't about your weight, food, or exercise. It's about your stress and emotions. Your emotions control your beliefs about yourself, your weight, and your worth. They also play a huge role in determining your stress level. While emotions like shame, guilt and frustration increase stress, others - like love, happiness, and gratitude - tend to have a relaxing effect.

Emotions also control your actions. Have you ever made a plan to eat healthy only to find yourself halfway through a box of cookies, thinking, Did I really do this ... again? Your emotions are the driving force behind every action you take. You may know exactly what you "should" be doing, but you're not doing it because your emotions sidetrack you."

Vi er blevet fodret med elsk-dig-selv artikler og metoder fra diverse dameblade (sideløbende med artikler omkring, hvordan du taber dig og transformerer dig til Superwoman). Men måske jeg havde en parathed eller villighed i mig, da jeg læste disse ord. BOOM! Hovedet på sømmet. Det er ikke nyt, overaskende eller revolutionerende - men ordene sad bare lige i øjet, og ramte mig, hvor det virkelig kradser.
 

Min krop er god nok!

Jeg tog en beslutning. Slut med at være selvudslettende eller selvkritisk omkring min krop. Men vigtigst af alt - slut med kampen. Jeg er, som jeg er. Ikke overvægtig, ikke slim-line. Stærk, veltrænet og rund og blød.
Om jeg falder i? Ja. Jeg var på stranden i starten af ugen med 3 andre kvinder. Alle er de mine skønne venner. Alle ca. 10 år ældre end mig. Alle super slanke og lækre kvinder. Så kom dæmonerne væltende igen. Fordi jeg er blevet bevidst om dem, skrider de åbenbart ikke lige med det første. Jeg havde lyst til at gemme mig væk, da vi lå der i bikinier på rad og række. Men hvor dumt er det lige, at bruge krudt på det? De er ikke værre/bedre, sjovere/kedeligere, sødere/grovere end mig - vi er bare anderledes i vores udformning.

NU står jeg ved mig selv - og I er mine vidner (beklager)! Disse billeder er mig. Med alle mine "perfect imperfections" (som John Legend kalder dem). Sådan er jeg. Det ændrer sig måske, måske ikke. Men min krop er god nok. Den er stærk og rask. Så jeg slipper hermed kampen mod kroppens udformning. Og inviterer dig til at gøre det samme.

Er du utilfreds, fint. Men gør dig selv den tjeneste at finde ud af, hvorfor. Er du for tyk, for tynd, har appelsinhud, for lange ben eller korte arme? Okay - men ifølge hvem? Dig selv? Okay, hvor kommer den idé fra? Er det det konstante bombardement af rollemodeller og idealer? Eller brænder du virkelig så passioneret for at få dig 6-pack mave? Det hele er i orden. Gå efter 6-pack'en, hvis du vil. Bare find ud af, hvor dine idéer og idealer kommer fra. Måske du i virkeligheden har det rigtig godt i det hylster, der udgør din krop, men bare ikke kan komme i kontakt med det pga. alverdens forvrængninger.

Konklusion: Selvfølgelig skal vi motionere og spise sundt. Men gå efter sund, rask og glad, kontra hvordan andre ser ud.

Kærligst, Dittemaria

Læs alt om