Ha’ skøn sex med samme partner

Gnisten behøver ikke forsvinde,fordi I har været sammen længe. Den bedste sex fås tit med en partner, du har været sammen med i lang tid.

Romantisk sex med dén partner, man har været sammen med i årevis, har langt større dybde og holdbarhed end den flygtige af slagsen. Men hvordan bevarer man gnisten? Velkommen til endnu en ”Frisk fredag”.

Fredag d. 6. marts 2015 - af Terje Nordberg, Tidens Kvinder. Foto: All Over

I begyndelsen af forholdet kommer det hele af sig selv. Søvnbehovet er minimalt. Arbejde og pligter er irriterende afbrydelser i en endeløs række af begærlige møder med sultne kroppe. Alene tanken om hans faste røv eller hendes duvende kavalergang sender hormonvulkanen i udbrud.

Men efterhånden som tiden går, bliver tilskyndelsen til at flå tøjet af hinanden ved enhver lejlighed mindre påtrængende og viger pladsen for mere jordiske sysler, som for eksempel at spise, gå i bad og se andre mennesker.

Der er ikke noget at gøre ved det. Forelskelsen damper af. For i takt med at forholdet bliver tryggere, blegner den seksuelle spænding. Hvorfor? Fordi I har besluttet jer for at blive hos hinanden - i hvert fald et stykke tid - og derfor er der ingen grund til at mobilisere hele det erotiske våbenarsenal.

Forelskelsens superlim


For at gøre ondt endnu værre begynder også den hormonstorm, som fyrede op under sengekammerlykken,
at dampe af. I den første forelskelse strømmer sexhormonerne testosteron, østrogen, dopamin og oxytocin gennem kroppen i en lind strøm, så snart I rører ved hinanden. Men efter ca. to år vender hormonflowet tilbage til normaltilstanden.

Videnskabsfolkene kan ikke sige nøjagtigt, hvorfor det sker, men måske har det med menneskets udviklingshistorie at gøre. Det nyfødte barn har størst chance for at overleve, hvis det har to forældre, som holder sammen i de første par år.

Hormonsuset skal altså fungere som en form for superlim, som skal sørge for artens beståen, og "to-års kontrakten" indgås, hvad enten parterne tænker på at få børn eller ej. Herefter skal der arbejdes lidt på sagen.



VIDEO: Sådan foregår en tantra-massage


Elsk hinanden på mange måder
Heldigvis kan der gøres meget for at bevare og forny gnisten i parforholdet. På samme måde som du skal træne alsidigt for at opnå en god, fysisk form - kondition, muskelstyrke og smidighed - har sexlivet også godt af forskellige former for "træning".

Ved at være sammen på mange måder kan forholdet peppes op og vedligeholdes. Hvis I har lyst og overskud til at eksperimentere, vil du og din partner kunne opdage sider af jeres seksualitet, som I måske ikke anede, I havde.

Hér kan du læse om fire forskellige typer sex, som alt efter lyst og overskud kan indgå i jeres seksuelle hverdag.

Rugbrødssex
Ligesom brødet er grundlaget for god kost, så er det erotiske hverdagsmøde en måde at binde jer sammen på som par. Et langt og nært forhold giver grundlag for varm og tryg sex, som cementerer samlivet, selv om seksualiteten af gode grunde ikke længere er på forelskelsesniveau.

Alligevel er det vigtigt at forny den lim, som binder jer sammen. Og det betyder ikke, at I ikke også kan nå
højderne sammen. Mere om det nedenfor.
Giv din partner små kærtegn, som du ved, fører til ophidselse (I kender jo hinanden). Hvis tændingen fører til samleje, kan målet være en hurtig udløsning. For at nå det mål skal du og din partner gå efter orgasmevenlige berøringer, som for dit vedkommende indebærer klitoriskontakt. Find den stilling som er bedst for dig. I vil formentlig hverken ødelægge sengen eller vække naboerne med denne form for sex, men forhåbentlig falde i søvn med et tilfreds smil om munden - og i hjertet.

Mennesket lever imidlertid ikke af rugbrød alene, så hvis I har sex fire gange om ugen, så kan rugbrødssex måske fylde to, måske tre af gangene.




LÆS OGSÅ: Psykolog Sanne Neergaard: La' os få hverdagsknaldet tilbage




Spontan sex
Så længe sexhormonerne suser rundt i kroppen, går du med en konstant lyst til at springe på ham. Med tiden bevæger sexlysten sig en smule "bagover" i hjernen, men den forsvinder heldigvis ikke. Den sover bare.

I teorien er det enkelt: Ved at opføre jer som I gjorde dengang, kan I lokke den dyriske drift frem på banen igen. Hjernen er faktisk let at narre. Det gælder derfor om at være omhyggelige med jeres udseende, gøre jer lækre og sexede for hinanden, date på nye steder, sige frække ord og hengive jer til seksuelle fantasier. Det fremmer ophidselsen og forbereder krop og hjerne på sex.

Grib anledningen, når I er inspireret til det. Gå med ham i bad om morgenen, kør ind på en rasteplads, når I kører hjem fra en fest, eller læg hånden i hans skød, mens I ser tv. Prøv at være spontane mindst en gang om ugen.

Det fantastiske ved sex er, at så snart I gør jer en lille smule anstrengelser, så sørger hjernen og de hormonproducerende organer for, at I får tifold tilbage...

Forsoningssex
Efter en voldsom diskussion eller krise er sex måske ikke det første, I tænker på, men efter at have været milevidt fra hinanden, kan et kropsligt møde føles særlig intenst, påtrængende og sjælfuldt.

Den dybe kontakt, som opstår mellem jer, når I pludselig ser hinanden i et nyt, forsonende lys, næres fra dybe, følelsesmæssigt lag, som adskiller sig markant fra andre former for intimitet.
I gode stunder opleves det som en renselse og fornyelse af kærligheden mellem jer. Men der skal ikke nødvendigvis en stor og voldsom begivenhed til for, at nå frem til et "nyt møde". Det handler primært om at genopdage og glæde hinanden.

Her er det sensualiteten, trygheden og roen - ikke orgasmen - som skal være i fokus. Forspillet er centralt. Giv hinanden massage, kys hinanden på kinden, ørerne og nakken og sig rare ting til hinanden.
Det vigtigste er, at din partner er i centrum for din opmærksomhed. Vælg samlejestillinger, som giver
øjenkontakt. Hvad gjorde, at du i sin tid blev forelsket? Din partner kan altid overraske dig - somme tider skal du bare lede lidt efter det.




MERE FRA TIDENS KVINDER: Tør du teste 15 frække tips og udfordringer?

Eksperimenterende sex
Denne form for sex udspringer af tryghed og tillid og giver rum for eksperimenter og grænseudfordringer. Sammen med din partner kan du vove dig ud på forkanten og afprøve sexlegetøj, nye stillinger, trekantsex, besøge en swingerklub eller andre former for udvidelser af seksuallivet, uden at blive fordømt eller mistænkeliggjort.

Når din partner ser hemmelige sider af dig, som ingen andre har set, så styrker det tilliden mellem jer. Hertil kommer nyhedsfaktoren, som er enormt ophidsende. Jo mere blod, der strømmer til kønsorganerne, desto kraftigere bliver jeres favntag og orgasmer.

Hvordan går I i gang med at udleve de seksuelle fantasier? Først skal du have dem. Gør det til en vane at gå på jagt i dine fantasier - mens du ligger i sengen, står i kø i supermarkedet eller går til arbejdet.
Det behøver ikke være noget, du ønsker i virkeligheden. Forsøg har vist, at når man forestiller sig seksuelle scenarier, har man også lettere ved at eksperimentere i virkeligheden.

Tag hul på snakken med din partner ved f.eks. at sige: "Jeg havde en drøm, hvor du gjorde det og det ved mig. Jeg læste om det i et blad. Vil du høre det? " Du kan også sende ham en e-mail, hvor du fortæller ham, hvad du gerne vil gøre ved ham senere.

Verbal sex er fremragende som forspil, fordi hjernen i høj grad også reagerer på tanker og indre billeder.
Sexhormonerne strømmer til. Giv jer god tid. Måske er dette en form for sex, som egner sig bedst til weekenden, især lørdag aften. Ugens stress er tilbagelagt, og I har hele natten - og søndagen - foran jer.
Læg denne krydrende øvelse ind ca. en gang om måneden.

Til sidst en påmindelse: Sex er som den gode sauce, der binder retterne sammen og forhøjer nydelsen og smagen af et måltids bestanddele. Bevar lysten til at eksperimentere med nye opskrifter og krydderier, men glem aldrig, at sauce alene gør det ikke.


TEST DIG SELV: Hvordan bliver du opfattet i sengen?

Læs alt om