Sexolog: Du er også sexet som gammel

Sex er ikke kun for de unge og smukke. Seksualiteten varer hele livet - den ændrer sig bare lidt undervejs. Men det er kun godt...

Opfattelsen af et godt sexliv er misforstået, mener sexolog Jakob Olrik. For det handler ikke om, hvor meget sex, du har – ingen kan jo være en kneppetyr hele livet, som han siger. Seksualiteten ændrer sig med alderen...

Fredag d. 28. juni 2013 - af Malene Fich Weischer, foto: All Over og PR

Vi kender alle sammen billedet af den unge kvinde, der kommer gående ned ad gaden, mens diverse ungersvende pifter af hende fra biler, stilladser og vinduer. Hun er sexet, ung og smuk og de unge fyre er vilde med det.

KVINDE, KEND DIN MAND!

  • Jakob Olrik er bl.a. forfatter til bogen "Kvinde, kend din mand", hvor han i et let og underholdende sprog - krydret med masse af egne oplevelser - guider os kvinder igennem det underlige fænomen, der kaldes mænd.
  • Hen over hele sommeren kan du hver fredag læse en ny artikel med Jakob Olrik og hans erfaringer og gode råd om sex, seksualitet og parforhold.
  • KØB JAKOB OLRIKS BOG MED 16% RABAT HER

Sådan er det ikke på samme måde, når man runder de 40, 50 eller mere. Ikke fordi, vi ikke stadig kan få sendt flirtende blikke, ikke fordi vi ikke kan blive lidenskabelige, kan blive scoret, kan blive forelskede - men seksualiteten ændrer sig med årene. Det er nogle andre ting, der tæller og tiltrækker end stramme muskler og ungpigesmil. Og heldigvis for det, slår sexologen Jakob Olrik fast overfor Oestrogen.dk.


Sex er ikke kun for de unge
"Det er vigtigt at huske at sex og flirt ikke kun er for unge mennesker. Seksualiteten har vi hele livet. Men seksualiteten ændrer sig med alderen, og det er også vigtigt at huske", fortæller han videre.

"Der er jo helt ærligt ikke nogen, der kan være en kneppetyr hele livet. Der kommer nogle andre ting ind. Ømheden, omsorgen, tætheden og nærværet. Der kommer flere nuancer i seksualiteten med alderen, og det skal man glæde sig over i stedet for at prøve at holde fat i den unge seksualitet. Jeg bliver så irriteret, når der skrives om, hvor mange gange, man skal have sex om ugen for at være normal. For det er da lige meget hvor mange gange, man har sex. Det handler om kvaliteten af den sex, man får, og dér slår den modne seksualitet tit den unge."

Hvem ønsker du at tiltrække?
I det hele taget er Jakob Olrik, der selv er 40 år, ikke meget for al den jagt på ungdommen.
"Vi skal følge med vores egen seksualitet og nyde, hvor vi er. Hvis vi desperat prøver at holde fast i ungdommen, så du'r det ikke. Så bliver det desperat og ikke særligt tiltrækkende", siger han.

"Det handler jo rigtig meget om mental sundhed og om at hvile i sig selv. Og så vil mange kvinder nok også være godt tjent med at tænke lidt over, hvem de egentlig ønsker at tiltrække. Hvis I desperat prøver at holde fast i jer selv som 20-årige, hvad er det så for nogle mænd, I tiltrækker? Og er det virkelig dem, I vil have?", slutter Jakob Olrik af.

LÆS OGSÅ: Intimbarberinger ødelægger sexlivet


LÆS OGSÅ: Danske kvinder er kedelige i sengen






Læs alt om