Lok ham til at forføre dig!

Vil du sikre dig, at din weekend bliver fuld af romantik? Find ud af hvordan du får, hvad du vil have.

Fredag d. 28. oktober 2011 - af Vigga Wagtberg, foto: Colourbox

Hvordan får du din kæreste til at slippe italianoen frem og forføre dig til den helt store guldmedalje? Hvis man spørger sexolog og parterapeut Maj Wismann, er svaret klart: "Sig til ham, at han skal tage dig"!

Læs også: Jeg fandt min soulmate med en magisk vase

Maj W
Sig det højt
"Fortæl ham, at du synes det kunne være dejligt at gøre noget sammen med ham. Du må godt sige direkte, at det vil betyde meget for dig, hvis han vil gøre det her for dig." mener Maj Wismann.

Ifølge hende er der nemlig jackpot i parforholdet, når først den ene part bliver tilfredsstillet:

"Husk at det her ikke kun handler om et egoistisk behov. Det der gør dig glad, er jo også godt for din kæreste." minder hun os om.

Læs også: Vi vil have traditionelle parforhold

Risiko for afvisning
Maj Wismann fortæller, at hun har erfaret, at mange kvinder kun synes, det tæller, hvis deres kærester selv finder ud af at arrangere og forføre uden at blive mindet om det først. Men hvorfor er det egentlig så svært at bede om romantik?

"Konsekvensen af at sige direkte, hvad man vil have, kan jo enten være, at han opfylder det eller at han siger nej." fortæller Maj Wismann.

"Derfor vil man som kvinde måske opleve, at man bliver en lille smule usikker, når man siger hvad man vil have. Man blotter sig, og er sårbar, fordi man pludselig står i en situation med risiko for at blive afvist" siger parterapeuten, og tilføjer:

FAKTA

Få hjælp til kærligheden med det samme! Få Maj Wismanns gode råd til dit kærlighedsliv på lydfiler, du kan lytte til i bilen. Køb dem her: Maj Wismanns kærlighedskursus

"Det kan være, at han ikke vil lege med, fordi han aldrig selv får opfyldt sine behov - men så er det en god anledning til at få talt om det."

Læs også: Hvornår finder du ham?

Hvad savner han?
Hvis din mand er lidt af en sofakartoffel, som er svær at få vækket, har Maj Wismann et godt råd til, hvordan du lokker hans patos frem:

"Spørg ham, om der er noget, han savner i sin egen hverdag. Så bliver det meget lettere for ham at imødekomme dig. Måske trænger han til at være alene en gang imellem - eller noget helt andet. Spørg ham direkte."

Maj Wismann fortæller at det kan gøre en stor forskel at få snakket om det, fordi mange mænd slet ikke er bevidste om, hvilke resultater de får ud af at opfylde kvindens behov. De ved ikke hvor godt de kan få det.

"Hvis han opfylder dine behov får han en mere kærlig kvinde, og det er der mange mænd der savner. Omvendt kan det være at han bliver bedre til at lytte til dig, hvis du samtidig imødekommer ham."

Læs alt om