Psykolog advarer: Facebook-stalking af din eks kan være en afhængighed

Facebook stalking
Foto: Shutterstock

Facebook er genialt til mange ting. Det har blandt andet gjort det nemt og bekvemt at holde forbindelsen til gamle gymnasieveninder, mormors grankusiner og tilfældige bekendtskaber fra en tur i byen. Men der er et område, hvor sociale medier ofte bør pakkes langt væk. Facebook-stalking af ekskærester.

Mandag, 18. april 2016 - 13:13 - af Julie Fogde

Anne tjekker Emils profil på Facebook som det første, når hun kommer hjem fra arbejde. En kvinde har i formiddags delt en video af en hund, der krammer en kattekilling, på hans væg. Derefter klikker Anne videre til hans profil på Instagram. Der har han ikke lagt noget nyt op i fire dage. Det sidste, han delte, var billedet af ham selv og en pige midt i en sneboldkamp.

Læs også: Stalking: Din stalker er en mand

En utålmodig finger klikker tilbage på Emils profil på Facebook og scroller ned ad hans side, hvor Anne læser opslagene for tiende gang, inden hun lukker ned. Det er to måneder siden, Emil slog op med Anne. Han ville have et såkaldt ’clean break’. Han havde ikke lyst til, at de bagefter skulle være venner eller snakke sammen. I hvert fald ikke i den første periode. Det er bedst sådan, ellers bliver det bare sværere for os begge, mente han. Emil og Anne har ikke talt sammen siden. Så den eneste måde Anne kan følge med i sin ekskærestes liv på, er via de sociale medier. De er stadig venner på Facebook, og det har vist sig at være en guldgrube af information om, hvad han laver for tiden, og hvem han ses med. Det er svært at lade være med at gå derind, og det virker jo meget uskyldigt lige at tjekke en gang imellem.

Læs også: Smugkig i månedens magasin her (april)

Er det stalking?

Det er normalt at være nysgerrig, men ... Det er ikke svært at sætte sig ind i situationen. I hvert fald ikke hvis du er gået gennem et brud med en tidligere kæreste. Efterfølgende kan det være svært ikke at være en del af den andens liv. Derfor er det helt normalt at være interesseret i, hvad han foretager sig efter et brud. Det forklarer Asger Neumann, psykolog og ekstern lektor ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet.

“Det er jo et menneske, man har en stærk tilknytning til. Der er historie og liv sammen. Det har været en vigtig person gennem en periode, så der en form for forankring og forbundethed, der ikke stopper fra den ene dag til den anden. Så der er en periode, hvor man stadig er optaget af det andet menneske, som man har fulgt gennem glæder og sorger. Nu er det så bare forbi. Det er meget menneskeligt stadig at være interesseret i hinanden.”

Læs også: Hvorfor er det mere acceptabelt at være en dum skid end at være tyk?

Men der er en grænse. På et tidspunkt går nysgerrigheden efter ens ekskæreste over og bliver til stalking. Men hvor er den grænse? Selvom du ikke er så langt ude, at du ligger i busken med en kikkert og holder øje med din ekskæreste, kan det nemlig godt være en usund vane at tjekke hans profil på diverse sociale medier.

Vil du vide, hvor grænsen går? Så køb Q lige nu (april) i din kiosk eller i dit supermarked. Eller læs magasinet online via vores app lige HER.

 

Du kan også prøve et abonnement på Q i tre måneder for kun 99 kroner