Få hjælp til det travle familieliv

Hvor ofte står man ikke lige som forælder og kunne godt lige bruge et godt råd? Det kan du nu få hos WizeMeUp.dk, hvor du kan få gode råd om alt fra putning af småbørn til problemer med teenageren.

Mandag d. 16. marts 2015 - af Malene Fich Weischer, foto: All Over

Få hjælp til familielivet med en række digitale værktøjskasser, der retter sig direkte mod nogle af de meget konkrete problemstillinger, man møder i familie. Så kort kan formålet med Wizemeup.dk sammenfattes.

WizeMeUp.dk er skabt af coach Katrine Werner og psykolog Erla Højsted. De to har i mange år rådgivet forældre omkring børn og familieliv. Men det har altid foregået indenfor det offentlige system. Nu vil de gerne dele ud af deres viden til alle os andre også:

- Vi vil rigtig gerne give helt almindelige travle børnefamilier muligheden for at få samme vejledning, værktøjer og coaching uden at "systemet" kommer indover og uden at det koster en bondegård, fortæller Katrine Werner.

Sammen med Erla Højsted har hun derfor samlet en række af kurser og værktøjer, og udbyder dem nu til en rigtig god pris på deres hjemmeside. Derudover er der også en blog, hvor du gratis kan finde gode råd til forskellige udfordringer indenfor børneopdragelsen og familielivet. Tanken med sitet er at give en ekstra dimension til dét, man kan søge sig frem til på Google. Skabe nogle konkrete og handlingsorienterede forløb, som kombinerer det bedste fra psykologien og fra coachingen. Se, om du synes det lykkes på WizeMeUp.dk



Læs alt om