Forstoppelse? Sådan får du balance i maven

Forstoppelse - læs guiden til hvordan du kommer hård afføring til livs

Oplever du hård mave og afføring skal du ikke være bekymret, læs med her og få rådene til hvordan du slipper af med forstoppelse

Har du følelsen af at din mave er fuldstændig tilstoppet og hård, og har du svært ved at komme af med afføringen? Ja så lider du formentlig af forstoppelse.

Forstoppelse er en hyppig lidelse, som langt de fleste vil opleve op til flere gange i deres liv, og der ER råd for, hvordan du kan komme den hårde mave og forstoppelse til livs. Læs med herunder og få konkrete råd og tips til, hvordan du skal komme af med forstoppelse, og hvordan du undgår forstoppelse fremover.

Hvad skyldes forstoppelse?

For få fibre, for lidt fysisk aktivitet og for lidt vand er ofte årsagerne til forstoppelse. Så sørg for at spise rigeligt med frugt, grøntsager, nødder, fiber- og fuldkornsprodukter, hvis du vil undgå forstoppelse. Øg fiberindholdet i din kost gradvist, for ellers kan det i sig selv give mere luft i tarmen. Drik også gerne seks-otte glas væske, fordelt over hele dagen. Har du i en periode været på flydende kost, skal du skabe en langsom overgang til fast føde, da det også kan være årsag til forstoppelse.
 

 

Hurtige tips til behandling af forstoppelse

Hvis først du har fået forstoppelse, er det svært at fjerne tankerne fra det, og du vil gerne have løst problemet omgående. Som oftest vil forstoppelse afhjælpe sig selv, hvis du indtager de rigtige ting, og bevæger kroppen, men hvis det ikke sker, og du bliver ved med at have forstoppelse, skal du søge læge.

For at komme din forstoppelse til livs, kan du følge rådene herunder:

  • Start dagen med syrnet ymer eller yoghurt, helst uden sukker. De indeholder bakterier, der modvirker luft i maven og forstoppelse
  • Spis små regelmæssige måltider - helst letfordøjelige råvarer som agurk, tomat, salat, kylling og kalkun
  • Undgå hvidkål, rødkål, rosenkål, løg, bønner, broccoli, blomkål, bælgfrugter og tørret frugt
  • Spis langsomt og tyg grundigt. Så sluger du ikke en masse luft, der kan medvirke til forstoppelse
  • Spis i løbet af dagen, ellers buler din tomme mave ud, så snart du tager den første bid af forretten til festen
  • Drik masser af vand, og særligt til maden. Det holder luften nede og nedsætter risikoen for forstoppelse
  • Drik urte-te efter maden

 

Produkter der kan afhjælpe forstoppelse og fordøjelsesproblemer

midler mod forstoppelse

 

 

Undgå forstoppelse fremover

Forstoppelse er en tilstand, man vil kunne opleve flere gange i sit liv, men det er ikke ønskværdigt for nogen at have. Så for at du fremadrettet skal mindske risikoen for at få forstoppelse, bør du følge nedenstående råd:

Bevæg dig

Motion er god medicin mod udspilet mave og forstoppelse. Du skal helst bevæge dig 30 minutter med moderat motion dagligt eller mindst en time med høj puls hver anden dag for at undgå forstoppelse.

Spar på sodavand

Brusen i kulsyreholdige drikke kan give masser af luft i maven. Drik i stedet vand med citron eller pebermynte-te, hvis du vil undgå forstoppelse.

Undgå tyggegummi

Når du tygger kan du komme til at sluge en del luft og dermed blive oppustet. Tag en pastil i stedet.

Kun få light-produkter

Eksperter anbefaler, at vi kun får ganske lidt af kunstigt sødede madvarer eller drikkevarer om dagen for at undgå forstoppelse.

Hold igen med kaffen

Undgå store mængder alkohol og kaffe - særligt når din mave er tom.

Skær ned på saltet

Mange færdige madvarer har et lavt indhold af fibre og et højt indhold af natrium, som regel som salt. Begge dele kan føre til oppustethed og forstoppelse. Anbefalingen lyder på højst 2.300 mg natrium dagligt.

Kosttilskud
Tag eventuelt fibertilskud, som loppefrøskaller. Du kan også prøve kosttilskuddet BioVinci Mavebalance 2i1. Surmælksprodukter A-38, Acidophilus eller Cultura har ofte en god virkning på tarmbakterierne og kan forhindre forstoppelse.

Husk toiletbesøg

Gå på toilettet, så snart du føler behov for det. Ellers kan det ende i forstoppelse.

Slip en vind

Det forværrer oppustethed og forstoppelse, hvis du ikke lader generende tarmluft slippe ud.

Læs også: Forstoppelse - så ofte er det normalt at gå på toilettet hver dag

Læs også: Problemer med maven? Måske lider du af IBS - Irritabel Tarm Syndrom