5 depressionsfælder – og hvordan du undgår dem

Depression - undgå de sorte huller
Foto: Shutterstock

Du behøver ikke være arveligt disponeret for at udvikle en depression. Ganske almindelige livsændringer kan nemlig udfordre dig i en grad, så du ender i en mental blindgyde.

Tirsdag d. 16. maj 2017 - af Vibeke Lou Stock

De fleste af os har indimellem dage, hvor tristheden og tomheden lægger sig over os som en tung dyne, der er umulig at kæmpe sig fri af. Heldigvis går den slags som regel over af sig selv, men for nogle varer tilstanden ved og udvikler sig til en regulær depression.

 

Depression rammer især kvinder

I øjeblikket har 200.000 herhjemme diagnosen, og det store flertal af dem er kvinder - dobbelt så mange kvinder som mænd får nemlig en depression. Hvis du gennem længere tid kan mærke, at du er på vej ned i et sort hul, gælder det om at reagere - jo længere tid du går med en ubehandlet depression, jo sværere er den nemlig at behandle. Og selv om det lykkes dig at komme på ret køl, er der 60 procents risiko for, at depressionen vender tilbage på et senere tidspunkt i dit liv.

Læs også: Karen Thisted blev ramt af depression. Få hele hendes historie her

Ting, der kan trigge en depression

Du kan derfor spare dig selv for rigtig meget, hvis du styrer uden om de sorte huller og tager dine forholdsregler, inden det er for sent. Og heldigvis er der masser, du selv kan gøre for at undgå, at en krise udvikler sig til en fastlåst situation. Her på siderne gennemgår vi fem depressions-triggere, som nogle af os vil stifte bekendtskab med i løbet af livet. Havner du i enten arbejdsløshed, alvorlig sygdom, skilsmisse, økonomisk uføre eller ufrivillig arbejdsløshed er det nemlig helt afgørende, at du ved, hvordan du bedst navigerer igennem krisen og kommer helskindet ud på den anden side. Vi viser dig hvordan.

1. Du mister dit job

Det kan være lidt af en katastrofe at miste sit arbejde - især hvis det kommer uventet. For det første er der de praktiske udfordringer: Den faste løn er væk, og det er ikke længere en selvfølge, at du kan betale almindelige udgifter til mad, tøj og husleje. Dernæst er der den psykologiske del af sagen, for meget ofte er dit arbejde tæt forbundet med din identitetsfølelse. Hvis du ikke er skolelærer længere, hvem er du så? Selvværdet kan også få et dyk - ikke mindst hvis du bevidst eller ubevidst bebrejder dig selv, at du er blevet fyret. Dernæst kan dit parforhold også blive sat på en prøve - dels pga. en presset økonomi og dels pga. den følelsesmæssige turbulens, du selv befinder dig i.

Sådan kommer du igennem:

Alliér dig med andre i samme situation, f.eks. kolleger, der også er blevet fyret, eller ligesindede fra din fagforening. Brug hinanden til at snakke jobopslag, ansøgninger og alle de praktiske og følelsesmæssige aspekter, der er forbundet med at være arbejdsløs, igennem. Hvis du har råd, kan en erhvervscoach også være en stor hjælp. Han/hun kan hjælpe dig med at blive afklaret omkring, hvor dine forcer ligger, og hvordan du hurtigst muligt finder et arbejde igen. En coach vil også kunne åbne dine øjne for helt andre jobmuligheder, end du måske umiddelbart forestiller dig.

Sørg for at have struktur på din dag. Stå op til normal tid om morgenen og start f.eks. med en gå- eller løbetur, så du får energien op. Lav en to-do-liste for det, du gerne vil nå - jo mere du kan fylde på af udadvendte aktiviteter, som involverer andre mennesker, jo bedre. På den måde undgår du at havne i fælden, hvor du murer dig inde og sidder og skriver ansøgninger dagen lang. Trækker det ud med at finde et nyt job, kan du overveje at tage et frivilligt, ulønnet arbejde for en periode. Det giver nye kompetencer og kontakter, og du gør en forskel for andre mennesker. 

Læs også: Motion kan være med til at afhjælpe depression

2. Du bliver alvorligt syg

En alvorlig eller livstruende diagnose som f.eks. kræft, diabetes eller en gigtsygdom vender op og ned på alt, hvad du hidtil har haft af forestillinger om fremtiden, og hvad du har af mål for dit liv. Sygdom påvirker nemlig alle områder af dit liv - fra job og økonomi til familieliv, sociale relationer og dit billede af dig selv som person. Derfor er alvorlig sygdom også et af de mest seriøse wake-up-calls, man kan få, og det er helt almindeligt at synke ned i et sort hul for en kortere eller længere periode. Det gælder imidlertid om at håndtere følelserne af vrede, sorg, angst og forvirring, inden de bider sig for godt fast. Du har nemlig brug for alt, hvad du kan mønstre af psykisk overskud for at kunne deale med din sygdom.

Sådan kommer du igennem:

Forhold dig til den behandling, du tilbydes, og undgå at havne i rollen som ”passiv patient”. Stil spørgsmål, sæt dig ind i tingene og bed eventuelt om en second opinion, hvis du er i tvivl om noget vedrørende din sygdom. Husk også at tage ansvar på den helt lavpraktiske måde, hvor du spiser sundt, dropper cigaretterne og hvad der nu ellers skal til for at fremme helbredelsen. Find en patientgruppe for ligesindede og del dine tanker og overvejelser med de andre. Uanset hvor meget din mand og dine venner elsker dig, så ved de ikke, hvad det vil sige at have din sygdom. De andre, der fejler det samme som dig, ved til gengæld, hvad du går igennem, og kan blive en uvurderlig støtte.

 

3. Du skal skilles

En skilsmisse er en af de helt store kriser, man kan opleve i sit liv. Ud over de bristede forhåbninger om et langt liv sammen skal man også tackle udfordringer som flytning, bodeling og økonomi - og forældremyndighed, hvis der er børn i ægteskabet. Helt grundlæggende får en skilsmisse de fleste mennesker til at føle sig som en fiasko, og måske mister man troen på, at man nogensinde vil kunne få et parforhold til at fungere igen. Samtidig kan man have følelser som vrede eller svigt i forhold til sin tidligere ægtefælle, afhængig af hvad årsagen til skilsmissen er. Ens relationer til familie og venner ændrer sig, og man må indstille sig på, at det ikke er alle, man kommer til at se igen. Det er derfor altafgørende, at du forsøger at fokusere på de langsigtede - positive - konsekvenser af skilsmissen og ikke lader dig trække ned af følelser og kortsigtede praktiske problemer.

Sådan kommer du igennem:

Psykologhjælp eller terapi kan være en uvurdérlig hjælp og støtte i forbindelse med en skilsmisse. Dels får du bearbejdet alle de mange følelser, du tumler med, og dels kan du bruge terapeuten til at hjælpe dig med at se fremad og lægge en plan for dit videre liv. Har du mod på det, kan parterapi i forbindelse med en skilsmisse nogle gange gøre forløbet lettere. Her hjælper en uafhængig person med professionel forstand på konflikter jer med at blive enige om de praktiske ting og få afklaret jeres følelser i forhold til hinanden. Det kan gøre det nemmere at komme videre med livet, fordi der er blevet talt ud og sat punktum for det, der ellers kunne udvikle sig til en drænende bagage for jer begge.

4. Du kommer i økonomisk uføre

Ubetalte regninger og konstant overtræk på kortet kan få selv de mest hårdføre til at ligge søvnløse om natten. Står du alene med dine økonomiske problemer, og kan du ikke overskue, hvordan du gør noget ved dem, kan det for alvor begynde at gå ud over humør og selvværd. Med tiden havner du i en kronisk stresstilstand, hvor spekulationer, angst og skamfuldhed over ikke at have styr på pengene begynder at tære så meget på dine psykiske ressourcer, at du havner i en depression. Og er du først havnet i depressionsfælden, siger det næsten sig selv, at det er endnu sværere at gøre noget ved økonomien.

Sådan kommer du igennem:

Økonomiske problemer handler grundlæggende om, at man bruger mere, end man tjener. Derfor er du som udgangspunkt nødt til at erkende din situation og se den økonomiske virkelighed i øjnene. Det kan du gøre ved at danne dig et overblik over, hvad du tjener, og hvad du bruger. Sæt dig ned med en blok eller et Excel-ark og skriv alle dine faste udgifter ned. Gennemgå derefter dine kvitteringer og kontoudtog, og find ud af, hvor pengene forsvinder hen. Læg nu en plan - evt. i samråd med din bankrådgiver eller en gældsrådgiver (Forbrugerrådet har en gratis, anonym gældsrådgivning, som du kan finde på nettet) - og læs et par bøger om økonomi for at holde fokus på projektet. Det er nemlig supervigtigt, at du handler på din situation og tager ansvar. Fejer du blot problemerne ind under gulvtæppet, er der stor sandsynlighed for at ikke bare din økonomi, men også dit selvværd og dit humør ender i et bundløst sort hul.

5. Du er ufrivilligt barnløs

Som udgangspunkt forventer man som kvinde, at man kan få børn. Derfor kan det være en meget ubehagelig overraskelse at finde ud af, at det ikke forholder sig sådan - især hvis du samtidig er omgivet af gravide veninder og kolleger. Uanset om du er ufrugtbar, oplever en eller flere spontane aborter eller bare ikke kan finde den rigtige mand at få børn med, så er ufrivillig barnløshed en svær kamel at sluge. Dels fordi du bliver nødt til at tage dine fremtidsdrømme op til revision og se i øjnene, at der måske slet ikke kommer til at indgå børn i dem. Og dels fordi barnløshed går ud over din følelse af at være kvinde - i hvert fald er moderrollen ikke noget, du kan tage for givet. Disse ting kan være anledning til en identitetskrise og en følelse af at være mislykket. Og får følelserne lov til at bide sig fast, ligger depressionen og lurer lige rundt om hjørnet.

Sådan kommer du igennem:

Det afgørende er, at du undersøger alle muligheder for at få hjælp, inden det er for sent - alder er jo som bekendt en afgørende faktor. Det gælder om ikke at udelukke noget på forhånd. Find ud af, om du kan få hjælp til kunstig befrugtning, undersøg om du selv kan gøre noget ved at ændre på din kost og levevis, tjek mulighederne for adoption - og er du alene: Undersøg om en sæddonor kunne være noget for dig. Det vigtigste er ikke at afskrive nogle af løsningerne på forhånd. Tag i stedet din situation alvorligt og tal med kvinder, der har prøvet de forskellige muligheder på egen krop. Lyt til deres erfaringer og brug dem.

 

Er du i risikogruppen for depression?

Alle kan få en depression, og det er ikke tegn på en svag karakter. Til gengæld er der mange forskellige årsager til depression, og man inddeler dem derfor i følgende hovedgrupper:

1. Arvelighed: Hvis en af dine forældre har haft en depression eller manio-depressiv sygdom, har du 15-30 procent risiko for selv at udvikle depression.

2. Omsorgssvigt eller overgreb i barndommen: Svigtende omsorg, seksuelle overgreb og mangel på kærlighed i barndommen kan udløse depressioner senere i livet.

3. Medicin: Nervemedicin, blodtryksmedicin og hormoner kan gøre dig mere sårbar over for depression.

4. Langvarig stress: Er du udsat for stress gennem længere tid - f.eks. på arbejdet - kan kroppen reagere med depression.

5. Misbrug: Langvarig misbrug af alkohol eller stoffer kan udløse depression.

6. Livsændringer: Alt fra flytning, fyring, dødsfald og barsel til konflikter i familien eller på jobbet kan udløse depression.

Kilder: Psykiatri Fonden; DepressionsForeningen

 

Læs alt om