5 kræftsymptomer kvinder ikke tænker over

Kender du symptomerne for kræftsygdomme i underlivet? Mange kvinder er ikke helt bekendte med dem og her får du en liste over 5 kræftsymptomer kvinder ignorerer.

Der findes flere forskellige kræfttyper, der kan ramme kvinder i underlivet. Udover livmoderhalskræft, som 370 danske kvinder årligt rammes af, findes der bl.a. også kræft i æggestokkene, livmoderen og de ydre kønsorganer.

En undersøgelse viser dog, at kvinder ikke kender til symptomerne på de kræftsygdomme, der kan opstå i underlivet. Det kan være symptomer som smerter i ryggen og øget tissetrang, som altså også kan skyldes andre ting, skriver Huffington Post.

Lad et godt initiativ sprede sig - Kræftramte kvinder har også brug for velvære

- Vores resultater viser, at kvinder har brug for at vide mere om kræftsymptomer i underlivet - og hvornår de skal sørge for at søge lægehjælp, siger Cynthia Gelb, der har ledet studiet ved Centers for Disease Control and Prevention i USA.

Ikke alle symptomer var lig med kræft
I undersøgelsen fik 132 kvinder i alderen 40-60 år til opgave i fokusgrupper at tale om forskellige symptomer på kræft i underlivet, og hvor farlige de troede, symptomerne var. Ordet 'symptomer' blev ikke nævnt i fokusgrupperne.

Symptomet, som kvinderne var mest bekymrede omkring, var en uregelmæssig blødning, og nogle mente også, det kunne være et symptom på kræft.

Kvinderne pegede også på, at smerter i bækkenet og en ændring i huden omkring kønsorganet kunne være alvorlige symptomer.

HIV kan ramme alle - læs den tankevækkende dokumentar her

Kroppens signaler og kræftsymptomer
Nogle af de tegn, som meget få kvinder identificerede som kræftsymptomer var:

  1. Vaginal kløe

  2. Rygsmerter

  3. Træthed

  4. Øget tissetrang

  5. En følelse af at være oppustet.

- Alle disse symptomer - og andre til - registreres måske ikke som noget, man skal gå til en læge med. Det er ganske almindelige symptomer, og de ses ikke som potentielle symptomer på noget alvorligt. Mange er trætte hele tiden, kvinder føler sig oppustede omkring menstruation, og kvinder kan typisk føle en øget tissetrang efter overgangsalderen, udtaler Cynthia Gelb.

Hun understreger derfor, at det er vigtigt at lægge mærke til, hvilke symptomer man plejer at have, og hvilke der er nye omkring ens menstruation og underliv generelt. Opstår der noget atypisk, skal du søge læge.

Undersøgelsen har været publiceret i tidsskriftet Family Practice.

Sådan undgår du livmoderhalskræft

Kilde: www.huffingtonpost.com