Flirt med en kvinde - det giver success

Du kan som kvinde roligt tage en flirt op med en anden kvinde og vende det til din fordel - Læs her hvordan du kan flirte dig til success i både arbejdslivet og i det private.

Mandag d. 15. oktober 2012 - af Lisbeth Madsen, Newsdesk, Aller Media

En flirt mellem kvinder kan bruges taktisk til at vinde hjerter

'Du ser rigtig pæn ud idag.' Er du ikke bange for at smigre en medsøster, hvis hun fortjener det? Eller hvis det er til din egen fordel…

Ubevidst har du sikkert allerede erfaret, at en kompliment til en anden kvinde, kan få hende til at sænke paraderne. Hvis du føler dig intimideret af eksempelvis en kvindelig chef, så kan en lille flirt udført med snilde være med til at få hende til at lægge sine våben.

Kan mænd og kvinder være venner uden at flirte?

Hvad er en flirt mellem to kvinder?Denne type flirt mellem to kvinder er ikke noget usædvanligt fænomen, men de fleste bruger den ikke bevidst.

Det kan dog ikke skade at gøre forsøget, for hvis du gør det godt, kan det være din vej til succes både privat og jobmæssigt. Det skriver Dailymail.co.uk

Flirten, der kan bestå af fx komplimenter eller smil, har ikke noget seksuelt sigte. Det er i stedet en måde at skabe et bånd til en anden kvinde på, og en del af effekten kan tilskrives, at det ofte kommer bag på hende.

- En flirt med et formål over for andre kvinder kan være et fantastisk socialt værktøj og et effektivt sødemiddel over for en vanskelig chef eller kollega. Især når vi tager med i betragtningen, at mange kvinder er meget konkurrerende på arbejdspladsen. I disse tilfælde kan en flirt afværge aggressive tendenser, siger Dr. Sandi Mann, der er seniorlektor i Psykologi ved University of Central Lancashire til Dailymail.co.uk.

Sådan skaber du en flirt med en anden kvindeDet er essentielt, hvis en flirt skal virke, at den er oprigtig eller drillende, så den ikke synes utroværdig. Det handler om at lægge mærke til detaljerne og bruge dem til at få kvinderne til at føle sig som en million, og det er effektivt, da mange kvinder mangler selvtillid. Det skriver Dailymail.co.uk.

- Du kan være drillende, fjollet, følsom eller vise din taknemmelighed. Det er altid en varm oplevelse for den person der modtager komplimenten. Som kvinder kan vi agere søsterligt, men der er en grænse, måske pga. mistænkelighed, usikkerhed og konkurrence. En flirt kan være med til at opbløde den grænse, siger Sue Harmer, der er Psykolog med egen praksis i London til Dailymail.co.uk

Kvinder vinder IQ testen over mænd - Læs resultaterne her

Du kan tilmelde dig Q's nyhedsbrev her, hvor vi samler de bedste historier, skønhedstips og konkurrencer et par gange om måneden.

Q abonnement

Læs alt om