Horoskop: Det fortæller stjernerne om 2017

Horoskop: Årshoroskop 2017

Vi nærmer os årets slutning, og er selvfølgelige nysgerrige - hvad mon det nye år byder på? Læs dit horoskop for 2017.

Torsdag, 22. december 2016 - 10:08 - af Astrolog Brian Teglgaard
Et nyt år venter. Med udfordringer, muligheder og - ja, hvad mere? Her giver astrolog Brian Teglgaard dig dit årshoroskop for 2017
 

Horoskop 2017

 
Året som helhed
Fra årets start har du et stærkt ønske om forandringer. Det kan være et nytårsforsæt, du sætter alt ind på at gennemføre. Især fra sidst i januar til midt i marts kan du omsætte tanker til handling. Din energi er stærk, og du får udrettet en hel del. Få ikke så meget fart på, at du glemmer at lytte til din krop, for så kan stress og andet fysisk spænde ben for dig. Afhængig af din alder kan opgradering af din viden eller uddannelse blive aktuelt. Det samme gælder forhold omkring udlandet og rejser. Ikke kun for ferie, men også for at pleje kontakter og blive klogere. Lidt rebel er du, men det er på den gode måde, for du har øje for at bevare det, der fungerer i dit liv. Samtidig øjner du nye chancer og muligheder. Sats på samarbejde, parforhold og relationer – du har  nemlig brug for sparring.
 
Job
Du kan have oplevet gunstige muligheder omkring dit job i slutningen af 2016, uden at de er blevet helt indfriet. Derfor starter du året med begejstring og er fuld af nye idéer for at komme videre. Dette gælder især fra 23/2 til 10/3, men en kollega, sparekrav eller frygt for fremtiden sætter en kæp i hjulet. Hen over sommeren kan en god kontakt få dig videre, og det kan indebære et jobskifte om nødvendigt. Har du tanker om at blive selvstændig, bør du planlægge dette. Det kan realiseres sidst på året eller næste år.
 
Kærlighed
Der er et særligt held og en glæde over dit parforhold og dine nære relationer. For Vædderen, der er single, er det et godt år at søge efter en partner. Du har heldet med dig! For den etablerede Vædder kan I berige og inspirere hinanden. Marts-april er en periode, hvor I kan være uenige. Viser I hinanden respekt og giver stor grad af frihed, giver det ingen problemer. Er du i tvivl om, hvorvidt forholdet er rigtigt for dig, så bliver det en test, der dukker op igen i perioden fra 28/8 til 2/9. Herefter er vejen banet for et godt, trofast og konstruktivt parløb.
 
Årets muligheder
Du kan få gode personlige relationer.
 
 
 
 
Året som helhed
Det er ikke alle forandringer, du selv får lov at planlægge. Nogle kan komme som en overraskelse. For dig, der gerne vil have  kontrol, kan det blive ret udfordrende. Kunsten bliver at acceptere, at tiderne skifter, og at forandringer slet ikke behøver at være dårlige. Året kan således byde på mere rejseaktivitet og gunstige ændringer i arbejde og familieliv. I perioden fra 10/3 til 21/4 er det dig, der sætter din egen dagsorden. Du er handlingsorienteret og vil gerne være på forkant. Men tiden er ikke til at sætte nye skibe i søen. Du må rydde op og gøre det færdigt, du er i gang med. Pas på dig selv og plej dit helbred. Især først på året og sidst på sommeren kan du udvide din omgangskreds. I det hele taget vil du være i kontakt med mange mennesker. Nogle af disse kontakter vil blive særligt værdifulde for dig.
 
Job
I dit arbejde kan du få større kontakt med  udlandet, og det kan være via rejser. Der vil idet hele taget ske mange forandringer, hvor du må holde dig opdateret. Har du været væk fra din branche eller dit område, kan efteruddannelse blive nødvendigt. Det vil især være efter sommerferien, du trives og føler, du har overblik. Dette selv om du højst sandsynligt vil arbejde mere. Men som Tyr har du regnet den ud, for det vil også kunne give dig en bedre løn. En forfremmelse kan ske sidst på året.
 
Kærlighed
Din omgangskreds vil helt naturligt blive større, og heriblandt er der bekendtskaber, der bliver tættere end andre. For en single-Tyr er det en fin måde langsomt at nærme sig et parforhold på. Juni, juli og august er en god tid for parforhold og familieliv. Det er i sommertiden, du kan pleje dit forhold og indhente det forsømte. Fra første halvdel af oktober starter en længere og meget gunstig udvikling for jer begge. Tiden fra 28/11 til 8/12 bringer jer ud på romantisk eventyr – måske en drømmerejse.
 
Årets muligheder
Tag spændt imod de mange forandringer.
 
 
Året som helhed
Du både starter og slutter året med at være særlig eftertænksom. Først handler det om din fremtid, og hvilken vej du skal gå. Et   kreativt projekt kan både virke usikkert og utraditionelt. Du må gøre op med dig selv, om du tør gå efter dine drømme. En af dine stærke sider er at kunne tale med andre mennesker. Det kommer dig særligt til gode i maj og til november. Her kan du komme i kontakt med en person, sikkert fra udlandet, som bliver meget vigtig for dig. Et skæbnebetonet møde med den helt rigtige timing. Året vil bringe flere møder, og allerede efter sommerferien vil du kunne se, at dit netværk af kontakter er vokset. Det er også her, du kan optræde i rollen som underviser eller formidler. Din lyst til at deltage i foreningslivet er stor, hvis det er sjovt, nyt og spændende, ellers er du hurtigt videre.
 
Job
Dine tanker ved årsskiftet kan handle om at gå efter drømmejobbet. Hvis du er til tryghed og sikkerhed i din ansættelse, kan du blive nødt til at slippe kontrollen. Stol på din mavefornemmelse og på dine talegaver! Der vil under alle omstændigheder ske forandringer, og du har mulighed for at få det bedste ud af dem. Er du selvstændig, vil du også blive belønnet, hvis du tør gå nye veje. Det vil direkte være forkert at forsøge at holde status quo. Sidst på året er du nået langt og kan planlægge næste skridt i din karriere.
 
Kærlighed
Der er både-og til dig på kærlighedskontoen. Dit forhold udsættes for alvor og krav om handling. Det er ikke så godt, hvis du er i tvivl om dit forhold, for så vil tvivlen vokse sig større og kræve, at du handler. Vær seriøs, hvis du gerne vil finde en partner eller udvikle det forhold, du allerede har. I så fald vil det at gå fra singleliv til tosomhed eller måske giftermål vise din seriøsitet. Din familie kan blive beriget med børn – om ikke dine egne, så måske dine børns.
 
Årets muligheder
Vær ikke bleg for at ændre kurs.
 
 
Året som helhed
Dit hjem og din base skal fungere, og her får du mulighed for vækst og en positiv udvikling. Regn dog samtidig med, at forhindringer må overvindes. I en bolighandel kan det være finansieringen, der driller. Sidst i marts er der generelt mange penge på spil, og du må være forsigtig eller udskyde en disponering. Træffer du beslutninger om boligforhold med partneren, er det ikke sikkert, I har samme opfattelse af tingene. Sælger du dine idéer og agerer med en vis tålmodighed, vil den ønskede udvikling finde sted fra sommeren. Maj er et godt tidspunkt til problemløsning og til at forny din målsætning. Du er tilpas   nytænkende, men holder fast i det, du véd virker. Er dit helbred præget af dårlige vaner, kan du også her tænke nyt og blive dem kvit. Fra oktober kan du få vendt den udvikling til det bedre.
 
Job
Også i år kan du som Krebs opleve store omvæltninger i dit liv. Det behøver ikke at betyde nyt job, men forandringer undgår du næppe. Til gengæld kan det blive ændringer, der er til din fordel. Du kan opleve en større grad af frihed i dit job. Men det bliver frihed under ansvar. Overvejer du at blive selvstændig, kan det være noget, du realiserer i årets anden halvdel. Det kan have store konsekvenser for din økonomi. Men din idé virker rigtig, og du er indstillet på hårdt arbejde. Til november er du på rette spor.
 
Kærlighed
Første uge i januar kan alvorlige samtaler præge dit parforhold. Det behøver ikke at være en trussel for det etablerede forhold. Men det viser nogle uenigheder, som I sammen må løse, og som dukker op igen til marts og i sommerferien. Jeres stærke familiebånd og også evne til at give hinanden en stor grad af frihed giver forholdet styrke. I perioden fra 21/8 til 2/9 står I styrket og holder tæt sammen, og særlig oktober og december bliver romantiske. Nye kontakter, flirt og forelskelse gør dit efterår helt fantastisk.
 
Årets muligheder
Du kan justere din karriere i en rigtig retning.
 
 
Året som helhed
Dine færdigheder og din viden ønsker du at opdatere. Allerede fra januar kan du vælge at sætte dig på skolebænken. Afhængig   af din alder og erfaring er der mange måder, du kan uddanne dig på. Både rejseaktivitet, kurser og efteruddannelse kan præge året. Men du kan også selv blive den, der formidler eller underviser andre. Møder du ekstreme holdninger, påvirker det din tro, og du kan få et helt nyt syn på mange ting. Foruden at rejse kommer du en del omkring, og dit behov for transport er stort. Derfor er det sandsynligt, du køber eller skifter bil eller i hvert fald får større rejseudgifter end normalt. Selv om du er godt skåret for tungebåndet – eller måske netop derfor – kan dine synspunkter møde modstand især fra 24/3 til 7/4 og igen fra 29/7 til 10/8. Herefter vil der være flere lyttende øren omkring dig.
 
Job
Der blæser nye og friske vinde på din arbejdsplads. Du behøver ikke at skifte job eller arbejdsområde for at mærke forandringer. Ledelsesmæssige ændringer forårsaget af konkurrence eller ændringer i samfundet vil finde vej ind og påvirke din måde at arbejde på. Kort sagt, så gælder det om at følge med tiden. Ønsker du at forlade arbejdsmarkedet eller foretage et større skift, kan du så småt forberede dig. Men disse ændringer er mest sandsynlige til næste år.
 
Kærlighed
Du er udadvendt og kommunikerende. Det er med til at give et friskt pust til dit parforhold, hvor I får meget mere at tale om og være fælles om. Der er ikke den store risiko for, at I vokser fra hinanden – værdierne har I på plads, og I er parate til at give hinanden et stort frirum. Single-Løven kan møde flere spændende personer på rejser eller via kurser og (efter)uddannelse. Familielivet får større prioritet fra oktober. Kan du drosle dit arbejde ned i december, kan julen blive en dejlig og meget nærværende tid på året.
 
Årets muligheder
Gør op med usunde vaner og livsstil.
 
 
Året som helhed
Dit økonomiske råderum kommer til at optage dig, og du kan få flere penge mellem hænderne. Det kan ske igennem optagelse af lån, hvilket kan være nødvendigt i forbindelse med din bolig. Men ellers bør du være forsigtig med at låne – især i årets første kvartal. Din utraditionelle tilgang til hele din økonomiske situation kan give dig nye indtægtsmuligheder eller en ny måde at forvalte dine midler på. Med indtægter følger også udgifter. Din bolig kan blive dér, hvor du ønsker at bruge penge på renovering og fornyelse. Således kan et boligskifte blive aktuelt, og med hænderne skruet godt på tiltrækkes du af noget ældre og gedigent, som du selv kan præge. Fra efteråret handler det om dine nære værdier, og her er du meget omsorgsfuld over for din familie. Rejseaktivet kan du især opleve sidst på året.
 
Job
Selv om du passer dit job og er pligtopfyldende, gør du alt for at undgå kedelige rutiner. Du trives bedst på en arbejdsplads, der giver dig en stor grad af frihed med mange forskellige funktioner. Som året går, vil dit arbejdsmiljø forandre sig og give dig denne frihed. Samtidig er du meget bevidst om, hvad du og din indsats er værd. Det giver dig gode kort på hånden i en lønforhandling. Sensommer og efterår kan være et godt tidspunkt til disse forhandlinger, men også til handel generelt.
 
Kærlighed
Du er ekstra gavmild med komplimenter og kærlighedserklæringer. Selv om de store armbevægelser ikke er dig, kan  komplimenter, søde beskeder og små gaver komme i en lind strøm. Din partner er ikke i tvivl om din kærlighed. Hvis du ikke har en partner, vil dem, du normalt er tæt på, få mere af din opmærksomhed. De vil også vide, at du sætter pris på dem. Fra september til midt i oktober vil du være kontaktskabende og tiltrække dig spændende mennesker. Først i december bliver en hyggelig og romantisk tid med nærvær og sammenhold.
 
Årets muligheder
Din økonomi kan indfri dine boligønsker.
 
 
Året som helhed
En særlig glad og optimistisk periode, som du tog hul på i efteråret 2016, fortsætter. Foretager du afslutninger, er det blot, for at noget nyt og spændende sættes i gang. Dit humør og dit overskud går i vejret, og du har stor livsappetit. Tager du det med appetitten bogstaveligt, kan du også lægge dig ud. Hvis ikke det er meningen, så brug din ekstra energi på at være mere fysisk aktiv. Familiemæssige udfordringer og forhold, der kan være svære at tale om, kan udfordre dit ellers gode humør. Vær retfærdig og undgå at overdrive situationen. Du har en god støtte i din partner eller en anden, du er tæt på. En udlængsel kan gribe dig, og det kan give mere rejseaktivitet, end du ellers er vant til. Dine hjemlige rammer trænger til fornyelse, og det får dig til at lægge seriøse planer og ændringer.
 
Job
Er du beskæftiget i en kreativ branche, kan starten på året blive meget inspirerende. Hvis ikke dit arbejde stimulerer dig, kan du til tider miste koncentrationen. Det kan få dig til at se dig om efter noget andet. Heldet er med dig, og du har gode muligheder for at forbedre din arbejdssituation. Dit vigtigste redskab til at få et nyt job er dit netværk – også de sociale medier. Fra oktober har du mulighed for at øge din indtægt, højst sandsynligt på dit arbejde. Sidst på året er du jobmæssigt, hvor du gerne vil være.
 
Kærlighed
Først på året er du på særlig god bølgelængde med din partner, hvor I inspirerer hinanden. I lever det udadvendte liv og plejer jeres omgangskreds. Men der kan være familiemæssige situationer, der er svære at tackle, og det påvirker jer. Selv om du lytter, hører du så i virkeligheden efter? Sidst i august kan udfordringer være løst, og I taler godt sammen. Efteråret kan byde på en romantisk overraskelse, som du ønsker at gengælde og i hvert fald påskønner. En rejse til november kan blive et kærligt gensyn.
 
Årets muligheder
Undgår du overdrivelser, er næsten alt muligt.
 
 
Året som helhed
Det er tid at tænke store tanker og med dem løse nogle af livets store spørgsmål. Du får brug for i perioder at kunne trække dig tilbage og være i enrum. Det er her, du tænker bedst og kan udvikle interessen for psykologiske og spirituelle emner. Din tro kan flytte bjerge, men bliver også udsat for nogle virkelighedstests. Bliver du for ekstrem i dine synspunkter, kan du virkelig møde modstand. Det samme gælder, hvis du er for hemmelighedsfuld. Selvstudier af enhver art kan du trives med i enrum. I årets sidste kvartal sker der et vigtigt skifte, og du er ikke længere så privat. Du viser helt nye sider af dig selv, som helt sikkert vil overraske dine omgivelser. Økonomisk har du mulighed for langsomt at øge dit rådighedsbeløb – det kan ske enten ved at spare eller ved at få en ny indtægt.
 
Job
Du vil foretrække at få tildelt arbejdsopgaver, som du kan løse for dig selv i fred og ro. Skal du arbejde i team, må du have stor indflydelse på fremgangsmåden, og du vil gerne selv sammensætte holdet. I tiden fra 28/1 til 10/3 er du meget effektiv og kan få udrettet en hel del på kort tid. Ligeledes vil tiden fra 20/7 til 5/9 være effektiv og her, du kan træffe vigtige beslutninger for din fremtidige karriere. En økonomisk fremgang for dig kan være en direkte følge af de muligheder, du får jobmæssigt.
 
Kærlighed
Dit parforhold rummer gode muligheder for vækst og noget, I sammen kan glædes over. Står din partner i store personlige forandringer, kommer det også til at involvere dig. For enten udvikler I jer sammen, eller også risikerer I at udvikle jer hver for sig. Du ønsker stabilitet og er god til at vise omsorg og støtte, men det er ikke altid, hvad du siger. Vær ikke for påståelig, og bid din jalousi i dig, hvis den dukker op. Er du single-Skorpion, kan du søge nye bekendtskaber blandt dine venner – særligt i efteråret.
 
Årets muligheder
Udforsk dit eget indre og find nye skatte.
 
 
Året som helhed
Du er i en vigtig periode, hvor du samler erfaring, viser ansvarlighed og bliver betroet et større ansvar. Hele året vil præges af dette, som i første omgang lyder meget formelt og forpligtende. Det er måske også rigtigt, men du formår at have det sjovt undervejs og har hele tiden dit mål for øje. Du vokser med de opgaver, du får eller stiller dig selv. Der er ingen risiko for, at du gror fast – din nysgerrighed får dig til at komme omkring og hele tiden være på farten. Du træffer mange nye mennesker og kan øge din vennekreds. Din trang til frihed gør dig udadvendt og til tider grænsesøgende uden lyst til at følge normen. Og så alligevel ikke, for med din ansvarlighed gør du dig dine værdier bevidst og véd, hvad du må bevare. Sidst på året har du opnået,  hvad du ønsker, og bliver mindre udfarende.
 
Job
Din øgede ansvarlighed får du også glæde af på dit job, hvor du bliver betroet flere og større opgaver. Men pas på, du ikke blot tager imod, kunsten bliver at sige fra, så du ikke bliver overbebyrdet. Udvælg de opgaver, der for dig er interessante, og gå målrettet efter at have med disse at gøre. Du vil kæmpe for at vise, hvad du er værd, og ønsker, det skal afspejles i din løn. Her kan du være kompromisløs, og hvis ikke du får som fortjent, kan det få dig til at skifte job. En vigtig drøftelse finder sted i maj.
 
Kærlighed
Din udadvendte og frihedssøgende stil kan virke lidt udfordrende på din partner. Der er ingen tvivl om, at du gerne vil  parforholdet, og det viser du også. Men hvis du er single, kan det være, du nyder friheden, og så vil din udadvendthed tiltrække dig meget opmærksomhed. Allerede i februar har du mulighed for spændende kontakt. Måske vil du finde ud af, at du tiltrækkes af helt andre typer, end du ellers plejer at kigge efter. For den etablerede Skytte er der ingen planer om at ændre på det, der fungerer.
 
Årets muligheder
Du kan tage et skridt videre på karrierestigen.
 
 
Året som helhed
Først på året gør du dig mange tanker og må finde ud af, hvad det er, du prioriterer som vigtigt i dit liv. Året kan byde på vækstmuligheder, men skal du gå efter den ydre og synlige vækst? Du kan også satse på den indre og mere usynlige vækst – den, der sker inde i dig. Det ene udelukker dog ikke helt det andet, og det bliver derfor et år med flere overraskelser og også fundamentale ændringer i dit liv. Tør du være dig selv og måske endda gå imod strømmen, vil du opleve det som noget enormt befriende. Du må finde en balance mellem karriere og familieliv. Ellers kan du gøre det ene på bekostning af det andet. Både maj og november er generelt perioder, hvor du bliver inspireret til at gå nye veje, og også her kan du få opbakning fra din familie. Pres ikke dig selv for hårdt – det kan gå ud over både humør og helbred.
 
Job
Du har gode muligheder for vækst og udvikling i dit job. Men der er også risiko for, at dine ambitioner er urealistisk høje, eller at du bliver offer for et magtspil. Det er i perioderne fra 24/3 til 7/4 og fra 29/7 til 10/8, du især må prøve at gennemskue egne og andres motiver og handlinger. Det er også her, du har risiko for at miste det, du er ved at bygge op. Men herefter har du langt bedre muligheder for at nå dine mål. Fra oktober er du ikke længere så fokuseret på karrieren – sikkert fordi det kører, som du ønsker.
 
Kærlighed
Den opbakning, du får fra familien og din partner, er stor, og du værdsætter den ro, det kan give dig. Vær omhyggelig med at forklare, hvad du tænker og foretager dig – din partner er nemlig ikke tankelæser! Dine holdninger og din måde at sige tingene på kan blive kompromisløs, og det er ikke godt for stemningen mellem dig og din partner. Store forandringer i dit parforhold kan blive aktuelt. Men du er også mere og mere bevidst om værdien af et stabilt og godt forhold.
 
Årets muligheder
At søge indre værdier giver stor mening.
 
 
Året som helhed
Du kommer helt sikkert til at have mere med udlandet at gøre, end du plejer. Det kan selvfølgelige betyde øget rejseaktivitet, men begrænser sig ikke til det. Et studie eller en interesse, der har international karakter, kan tiltrække dig. Hvilken form for uddannelse der fanger din interesse, og hvordan den udføres, afhænger af din alder. Har du selv erhvervet en god erfaring, kan det være dig, der får lyst til at formidle din viden. Du vil nemlig også færdes mere i grupper, foreninger og andre steder, hvor der er flere samlet. I maj kan du få mange gode idéer, men også kontakter, der får dig i en ny retning. Sommerferien i år kan gå til fjerne steder, men ikke nødvendigvis noget med en lang planlægning. Du er ret spontan, når det gælder at komme ud at rejse.  Du kan have svært ved at slappe af, når du er hjemme.
 
Job
Du starter ikke året særlig målrettet og kan faktisk være i tvivl om, om du er på rette spor. Energien kan svigte dig, men du får hurtigt nye impulser. Fra sidst i januar til midt i marts er der anderledes fart over dit arbejdsområde. Du har stærke kort på hånden i forhandlingssituationer og generelt i kommunikation. I juli kan det gå lidt stærkt, og du risikerer at overse signaler fra dine kolleger, og det kan give konflikter. Fra oktober kan du forvente, at karrieren kører, som den skal.
 
Kærlighed
Dit ønske om at køre parløb gælder også på det personlige plan. Du er meget bevidst om, at du ønsker dig udvikling på det familiære område, og dermed også i dit parforhold. Din evne til at komme i kontakt med mange mennesker giver også muligheder for at finde en partner. Især i maj er du opsøgende. Din livlige og glade natur gavner dit parforhold. Dine små kærlige overraskelser vil blive vel modtaget. Det bliver de store også, og sådan én kan der være optræk til i efteråret.
 
Årets muligheder
Gør en af dine idéer til virkelighed.
 
 
Året som helhed
Året starter med masser af inspiration og gåpåmod. Fysisk er du særlig aktiv i januar og får udrettet en del. Men næsten uanset dit tempo bliver der ved med at dukke noget nyt op, du må tage dig af. Det kan blive en stresset periode i februar og marts. Din økonomiske situation må du tage dig af fra slutningen af marts, og her er det store beslutninger og mange penge, det drejer sig om. Det kan give god mening at søge rådgivning, inden du disponerer. Det gælder også i perioden fra 29/7 til 10/8, hvor de juridiske forhold må kulegraves. Et venskab, en kollega eller et tilhørsforhold i en klub eller forening kan blive udfordrende, og her melder du fra, hvis det bliver nødvendigt. Sidst i august trives du fint, og omgivelserne respekterer dig. December kan du få opfyldt dine ønsker om en rejse eller udflugt.
 
Job
Dit job har længe været et langt, sejt træk og bliver det også i år. Måske er det netop din indsats, der gør det, for der viser sig synlige resultater. Et af dem kan du se på din lønkonto. En anden ting er, at dine opgaver bliver mere spændende. Du bliver en betroet arbejdskraft med en deraf større grad af frihed. Fra efteråret kan du blive betroet opgaver, du ikke har haft før. Det gør dit arbejde mere spændende. Ønsker du at trække dig fra arbejdsmarkedet eller skifte karriere, er slutningen på året et godt tidspunkt.
 
Kærlighed
Selv om arbejde og andre ting fylder en del, glemmer du ikke din partner og dem, du er nærmest. Erkend, at du ikke kan være et omvandrende serviceorgan hele tiden, du har brug for også at være dig selv. Ønsket om romantiske oplevelser og stemninger ligger lige under overfladen. Særligt i marts kan du opleve kærligheden på egen krop. For en nyforelsket Fisk, kan det dog være mere drøm, end det er virkelighed. Juni giver flirtende ord, men også familiær hygge og meget at tale om. Også julemåneden varmer dit hjerte.
 
Årets muligheder
Dine ambitioner kan føre dig videre mod målet.
 

Læs alt om