Må vi spise kulhydrater eller hvad??!!

Kulhydrater har fået status som madpyramidens sorte får, og rigtig mange kure tager afstand fra de grusomme blodsukkerdjævle. Men er kulhydrater virkelig så slemme? Er nogle bedre end andre? Og hvor mange ”må” vi spise? Få svarene her.

Onsdag d. 7. januar 2015 - af Sofie Winther Askgaard, foto: Shutterstock

Low Carb High Fat, Low Carb High Quality, stenalderkost, Atkins, Paleo - kært barn har mange navne, men de har alle noget til fælles: Kulhydrater er mere eller mindre no-go. Engang var det fedt, der var madpyramidens outsider. Nu er det så kulhydrater, der er smidt i skammekrogen som fedende, forkerte og usunde, mens fedt hyldes som den slanke linjes frelser!

Kært barn har mange navne

Kulhydrater findes i brød, gryn, pasta, kartofler og ris. Men også i frugt, grønt og nødder. Kroppen bruger dem som en kilde til energi, og hvis kroppen selv fik lov til at vælge, ville den vælge kulhydrater som brændsel, siger ernæringskonsulent Per Brændgaard.

OM PER BRÆNDGAARD

Per Brændgaard er cand.scient. i human ernæring og arbejder som ernæringskonsulent, forfatter og foredragsholder.

Han er desuden forfatter til en række bøger om sund kost.
 

"Vi kan sagtens leve uden kulhydrater og bruge fedt og protein som brændstof, men kroppen fungerer bare bedre på kulhydrater. De er ikke livsvigtige for os, men de spiller en stor rolle for vores energiniveau, præstationsevne og mentale og fysiske velvære," siger han.

>> Spiser du for meget sukker? Så læs med her

 

Mange former for kulhydrater

Kulhydrater er dog ikke bare kulhydrater. Populært deles de op i simple og komplekse kulhydrater, og man siger, at de simple først skal nedbrydes og dermed optages langsommere. Men det siger ikke noget om kulhydraternes sundhedsværdi, siger Per Brændgaard. Nogle simple kulhydrater, f.eks. fruktose, der findes i frugt, optages nemlig meget langsomt, mens nogle komplekse kulhydrater, f.eks. nogle former for stivelse, optages meget hurtigt.

"Hvor hurtigt kulhydraterne bliver optaget i kroppen, spiller selvfølgelig en rolle for, hvor sunde de er. Hastigheden afhænger dog ikke kun af kulhydraterne, men også af måltidets samlede sammensætning. Kostfibre, fedt og protein skaber langsommere kulhydrater," siger Per Brændgaard. Det afgørende for kulhydratrige madvarers sundhedsværdi er altså, hvad de indeholder ud over kulhydraterne. Nogle kulhydratrige fødevarer bidrager med vitaminer, mineraler og fibre, andre giver dig kun et kortvarigt kick - som at tisse i bukserne en kold vinterdag.

>>Tab dig på en sund og effektiv måde. Læs hvordan i Per Brændgaard bog "Slankekurs". Se mere her

 

Kulhydrater, når du er på slankekur

Kulhydrater er altså ikke nødvendigvis skurke, og de officielle anbefalinger lyder også på, at cirka 55 procent af vores samlede energiindtag bør komme fra kulhydrater. Men hvorfor er de så blevet dem, de andre ikke vil lege med? Low carb-opskrifter hitter som aldrig før, og boghandlerne bugner af no-carb-bøger.

"Sådan er trenden lige nu. For nogle år siden var fedt den store synder, og vi kunne spise løs af alt andet og tabe os. Det samme ser vi nu, hvor flere kure siger, at vi bare skal skrue ned for kulhydraterne og spise løs af proteinerne," siger Per Brændgaard. Kroppen kan da også omstille sig til at hente sin energi fra protein og fedt i stedet. Men det kan være en drøj proces, fordi den først skal lære hvordan, og man kan føle sig energiforladt og føle trang til kulhydrater.

Og selvfølgelig spiller kulhydraterne også en rolle, hvis vi vil tabe os, tilføjer ernæringseksperten. For spiser du flere kulhydrater, end du kan forbrænde ved fysisk aktivitet, sætter de sig på sidebenene.
"Der er mange, der spiser for meget kulhydrat og godt kunne tabe sig ved at skære ned. Men der er også mange, der skærer ned på kulhydraterne, skruer op for fedtet og ender med at tage på. I sidste ende handler det om, hvor mange kalorier du indtager," siger Per Brændgaard.
 

Hvad må vi så spise?

I 2011 introducerede FDB en ny madpyramide, som er et godt bud på, hvordan en sund kost kan sammensættes. Vi skal stadig spise mest fra bunden, mindre af det i midten og mindst fra toppen - men nu er grøntsagerne i bunden, ris og pasta i midten, kød i toppen, og der er kun fuldkorn på menuen.

"Det er en kulhydratrig kost, men med fokus på gode kulhydrater med masser af næring. Det afgørende er sammensætningen af din mad. Bidrager den med næring ud over kulhydrater? Ren kulhydrat er ikke sundt. Ligesom rent fedt og rent protein heller ikke er sundt," siger Per Brændgaard.

>> Kunne en fastekur være noget for dig? Vi tester 16:8 kuren her

Den gyldne middelvej

Han anbefaler den gyldne middelvej: Lidt af det hele - og en tallerken, der godt må indeholde kulhydrater og endda også sukker - men helst bare ikke alene.

"Sukkerrige produkter som slik, sodavand og tomme korn leverer ingen næring, men det kan være okay at indtage dem i moderate mængder, hvis de indgår i et måltid, der også indeholder nogle gode næringsstoffer. Friske bær på isen, lidt sukker på havregrynene eller hvidt brød med masser af grøntsager
og magert kød - det er der ikke noget galt i," siger Per Brændgaard.

Både middelhavskøkkenet og det asiatiske køkken er glimrende eksempler på en madkultur, der er rig på kulhydrater uden at give køb på sundheden. Italienerne spiser rigtig meget hvidt brød, asiaterne spiser hvide ris i rå mængder. Alligevel viser undersøgelser, at de generelt er sundere end os, siger Per Brændgaard. Hvorfor?

"De bruger kulhydraterne til at transportere kostfibre, vitaminer og mineraler. Italienerne garnerer brødet med sunde olier, oliven og ansjoser. Asiaterne spiser deres ris med magert kød og grøntsager. Så må vi spise brød til? Ja, det handler bare om, hvad vi spiser til brødet."

 

Læs alt om