Restylane Skinbooster

Benedikte var træt af at have tørre hænder med tydelige blodkar, Restylane Skinbooster behandlingen gav hende ungdommen tilbage.

Tirsdag d. 18. oktober 2011 - af TRINE HAUERSLEV

Benedikte Engelbrecht Holm har i mange år været utilfreds med og flov over sine hænder. Efter mange års slid uden den rette pleje var huden kommet til at se slap og rynket ud, og derfor valgte Benedikte at få lavet en Restylane Skinbooster behandling.
 

Mange års hårdt arbejde

"Mine hænder er ikke blevet pænere af, at jeg har arbejdet mange år som operationssygeplejerske, et job der kræver mange grundige håndafvaskninger. Så da jeg gennem min datters veninde hørte om behandlingen med Restylane hos N'age, kontaktede jeg straks Ida Bille Brahe. Og fordi klinikken er kendt som en af de bedste til Restylane i Danmark, følte jeg mig helt tryg ved behandlingen," fortæller Benedikte.

12 års erfaring med Restylane behandlinger

N'age har mere end 12 års erfaring med Restylane behandlinger, og ifølge behandler Ida Bille Brahe har klinikken netop fået en ny autraumatisk nål, der er en nål uden spids, som bruges til at sprøjte Restylane Skinbooster ind i håndryggen. Det gør det muligt at fylde håndryggen med Restylane uden at skade blodkar og nerver, og samtidig slipper man for blå mærker efter behandlingen med Restylane.

Jo ældre vi bliver, jo mere forringes hudens egenskaber, kollagen og elasticiteten forsvinder og huden bliver mere tør. Restylane Skinbooster er med til at øge hudens fugtbalance, og samtidig skaber Restylane mere fylde, gør huden fugtig og øger kollagendannelsen. Restylane indeholder samtidig et lokalbedøvelsesmiddel, som gør, at man hverken føler ubehag under eller efter behandlingen med Restylane, som holder i op til et helt år.
Før Efter

 

Restylane Skinbooster - selve behandlingen

Behandlingen med Restylane hjælper med at genoprette hudens fugtbalance indefra, udover at forbedre strukturen, elasticiteten og gøre huden blød og glansfuld. Produkterne i Restylane er baseret på en stabiliseret hyaluronsyre af ikke-animalsk oprindelse.

Den indeholder 98 % vand og 2 % hyaluron. Restylane Skinbooster kan desuden anvendes proaktivt til skønhedsbehandlinger og for kunder, der ønsker at "udsætte" hudens ældningstegn. En håndbehandling med Restylane Skinbooster koster 8.800 kr og omfatter to-tre behandlinger med Restylane.

Læs også : Åreknudeoperation - se billederne fra operationen

To behandlinger med Restylane Skinbooster

Benedikte fik to behandlinger med Restylane Skinbooster med to ugers interval. Efter behandlingen kunne hun svagt ane små røde prikker, som forsvandt i løbet af en til to dage. Og ved første behandling fik Benedikte en Restylane Hand Cream med hjem. Cremen er et blødgørende middel, der genopbygger hudens egen beskyttende hudbarriere, som tit kan være svækket af vejr, kemikalier og andre stressfaktorer, som hænderne løbende udsættes for gennem livet. Restylane Hand Cream understøtter på den måde behandlingen med Restylane Skinbooster og hjælper til det bedst mulige resultat.

"Stikkene mindede mest om små insektbid, og det var hurtigt overstået. Jeg er super glad for resultatet, og jeg vil helt klart holde mine hænder smukke og velplejede efter den her behandling med Restylane. Nu glæder jeg mig bare til at vise min smukke nye hænder frem," siger Benedikte.

Forebyggelse mod ældning af hænder

Daglig brug af solcreme er det mest effektive værn mod ældning af huden på hænderne. Brug minimum faktor 25. Sørg for at fugte huden med en god håndcreme, og hvis huden allerede er ældet, anbefaler Ida Bille Brahe fra N'age en genopbyggende hånd-kur, f.eks. Skin Firming Hand Creme fra Cellex-C, som påføres i et tyndt lag på håndryggen om aftenen, inden du går i seng.

Du kunne også være interesseret i at læse

Fjern rynker med Botox og Restylane
Peeling med Salicylsyre

 

Læs alt om