Smukke negle: Tørre på ingen tid – Q tester quick-dry top coats!

Q har testet quick dry top coats til dine negle
Shutterstock

Smukke lakerede negle vil vi alle gerne have, men vi gider ærligt talt ikke vente på, at lakken tørrer. Derfor er quick-dry top coats som sendt fra himlen – eller er de? Vi har testet for dig.

Onsdag, 14. december 2016 - 8:00 - af Christina Forsberg

Det kan næsten ikke blive nemmere. Du lægger din neglelak som sædvanlig – helst oven på en base coat – lader den tørre et minuts tid, og derefter påfører du quick-dry-væsken, som skal virke cirka 1-3 minutter. Dernæst burde dine negle kunne klare det hele igen – uden at krakelere. Vi har testet, om det nu også kan passe.

Negle, der tørrer hurtigt - hvilken quick dry skal du vælge?

Læs også: Smukke negle: Læg neglelak, der bare holder

 

Små lette dup

Hvad: Yves Rocher Express Drying Drop, 49 kr.

Fordele: Med en enkelt dråbe påføres denne fast dryer på det våde lag neglelak, og ikke længe efter begynder man, at kunne se lakken tørre. Jeg måtte lige tage mig sammen for at trodse min beskyttertrang overfor det nye lag neglelak, og testede derfor med små lette dup på neglene. Jeg nåede lige at tænke: ”yes, det virker, sgu”…

Ulemper: På trods af, at jeg blev overrasket over, at kunne duppe den så let på mine negle og mærke, at de var tørre, har de alligevel ikke helt været det, for det varede ikke længe, før jeg fik ramt noget og et lille stykke af neglelakken blev ødelagt … Øv, men vil dog sige, at mine negle ser langt bedre ud nu end normalt, hvor min tålmodighed ikke holder ved.

Bonus: Den beskytter farven på neglelakken.

QQQ

Testet af Signe Scharf   

 

Læs også: Negle: Sådan får du smukke negle

 

God, meeen…

Hvad: IDUN Minerals Fast Dry Top Coat, 79 kr.

Fordele: Lakken har den helt rigtige konsistens, som er lettere flydende end normal neglelak, så den er hurtig at fordele. Også penslen er rigtig god i størrelsen.

Ulemper: Den tørrer slet ikke på cirka 1 minut, som der loves. Først efter 5 minutter er lakken helt tør – hvilket selvfølgelig er hurtigere end uden ”fast dry” – meeeen alligevel …

Bonus: Giver en ekstra skinnende overflade på neglen.

QQ

Testet af Lindi Winkel

Læs også: Sådan får du neglelakken til at holde 10 dage

 

 

1-2-3 minutter?

Hvad:  L’Oréal Paris, LA Manicure Fast Dry, Top coat, 45 kr.

Fordele: Denne top coat skulle øjeblikkelig hjælpe med, at neglelakken nedenunder tørrer. Så snart du har påført din neglelak, og mens den stadig er våd, skal du påføre denne top coat. Den får det ikke til at klumpe, men lægger sig fint ovenpå og forkorter tørretiden en smule.

Ulemper: Den har desværre ikke som lovet “instant finish” – det tager faktisk flere minutter, inden lakken er tør.

Bonus: Giver en shiny overflade.

QQ

Testet af Camilla Rasmussen

Læs også: Negle: 10 ting, du ikke vidste om dine negle

 

Nem og hurtig tørring

Hvad: Essie, Quick-E Drying Drops, 105 kr.

Fordele: Det er nemt lige at dryppe nogle dråber på den knapt tørre neglelak, og da der ikke står, hvor lang tid det tager, før man er “i sikker havn”, lader jeg neglene tørre ca. tre minutter. Voila – det er åbenbart rigeligt til, at min neglelak ikke krakelerer. Jeg er yderst tilfreds.    

Ulemper: Fingrene er lidt fedtede, da væsken er lettere olieret, og den kommer nemt ud på andet end bare neglen. Men det er nu nemt at vaske af.  

Bonus: Duften er nærmest neutral, og neglene får en fin glans af væsken.

QQQQQ

Testet af Christina Forsberg

 

Læs også: Sådan reparerer du dine negle

Holder, hvad den lover 

Hvad: Sally Hansen, Diamond Flash, Fast Dry Top Coat  til 80 kr.

Fordele: Jeg bruger altid top coat, da jeg er temmelig utålmodig. Og denne holder, hvad den lover. Et minut og så er lakken overfladetør.

Ulemper: Det var en smule svært at styre mængden af top coat på penslen.

Bonus: Topcoatet giver en ekstra blank overflade – Love it!.

QQQQ

Testet af Dorthe Kandi

 

 

  

 

Læs alt om