Sandt eller falsk: 7 myter om overspringshandlinger

Foto: Shutterstock

Vi laver alle sammen overspringshandlinger, og det er jo helt harmløst. Nej, siger en ekspert på området, Dorthe Rindbo, der her forholder sig til 7 myter om overspringshandlinger.

Onsdag, 12. august 2015 - 13:33 - af Natascha Gracia

Myte 1: En overspringshandling er det samme som en pause

Falsk. Det er en klassisk misforståelse, at en overspringshandling giver os en pause. Vi gør nemlig mange af de samme ting, når vi holder pause, som når vi laver overspringshandlinger. Går på toilettet fx eller henter kaffe. Men i en pause lader vi op og henter energi. Overspringshandlingen er en flugt fra noget, en udsættelse af en opgave, og den resulterer i det modsatte, fordi vi inderst inde godt ved, at vi flygter fra noget og udsætter opgaven. Det gør os inderst inde mere stressede og stjæler vores energi.

 

Myte 2: Det er kun dovne, der laver overspringshandlinger

Falsk. Det er en traditionel myte, at overspringshandlinger udspringer af dovenskab, og rigtig mange går rundt med den selvopfattelse, at de er lidt dovne og bare bør tage sig sammen. Men faktisk er situationen ofte den omvendte; de er meget arbejdsomme og skaber som regel rigtig fine resultater i sidste ende. Vejen hen til de resultater er bare meget hård for dem af forskellige årsager. De bebrejder sig selv, at de begår overspringshandlinger, selvtilliden tager et dyk, og så bliver det en ond spiral. I virkeligheden handler det om helt andre ting end selve overspringshandlingen, og det er her, der skal tages fat.

Læs også: Derfor udvælger du dine venner som du gør

 

Myte 3: Dine overspringshandlinger stjæler kun 16 minutter af din dag

Falsk. En dansk undersøgelse har for et par år siden vist, at vi kun bruger i gennemsnit 16 minutter om dagen på overspringshandlinger, men den undersøgelse er noget misvisende. Dels er vi ikke ret bevidste om, hvad vi bruger vores tid på, dels er der en del skam forbundet med overspringshandlinger, fordi det giver et billede af os som dovne og ustrukturerede mennesker. Herudover hersker der en del forvirring om, hvad en overspringshandling egentlig er, og det er derfor svært at lave en undersøgelse af fænomenet baseret på kun to-tre spørgsmål. For at blive mere bevidst om, hvad du bruger din tid til, så prøv at føre logbog over din dag. Noter hver halve time hvad du har foretaget dig. Og husk at medtænke den tid, det tager dig at komme rigtigt ind i arbejdsopgaven igen, efter at du har været væk fra den.

 

Myte 4: Overspringshandlinger er udelukkende spild af tid

Falsk og sandt. En overspringshandling er kort fortalt en flugt fra en handling, en opgave eller måske en beslutning. Ud fra den betragtning, så er overspringshandlinger kun tidsspilde. Men overspringshandlingerne kan også forveksles med en anden form for arbejdsproces, hvor den springende stil er en del af processen. Puslespilstypen ser det store billede og arbejder struktureret med målet for øje. Mens Patchworktypen måske ikke kender resultatet på forhånd, men stykke for stykke arbejder sig hen mod et resultat. Her er processen mindst lige så vigtig som målet. Den sidste metode kan for andre måske virke rodet og ustruktureret, men begge dele er faktisk lige effektive. Det er blot forskellige måder at gribe en arbejdsproces an på.

Læs også: Derfor elsker du triste sange

 

Myte 5: Overspringshandlinger er harmløse

Falsk. Det er de ikke af den simple årsag, at alting har konsekvenser, og når du bruger tid på én ting, går den fra noget andet. Så når du flygter fra noget, har det betydning for dit liv, måske endda alvorlige konsekvenser. For den specialestuderende, der udsætter aflevering på ottende år, betyder det, at han eller hun måske aldrig opnår det job, som vedkommende stiler efter. Hvis du bruger alt for meget tid på dine arbejdsopgaver, fordi du hele tiden udskyder dem, går det måske i sidste ende ud over dit sociale liv eller tid med familien. Du går måske glip af enestående chancer, fordi du udsætter at handle på dem. Og så er der de psykiske konsekvenser som stress og dårligt selvværd, fordi du altid kører på pumperne og bebrejder dig selv. Det er en høj pris at betale, og der er derfor god grund til at få fat om roden på overspringshandlingerne hurtigst muligt.

 

Myte 6: Overspringshandlinger er umulige at kurere

Falsk. Mange har den selvopfattelse, at de er håbløse tilfælde, når det kommer til overspringshandlinger, men det kan ændres. Det er en fordel, hvis man arbejder i to spor. Det psykologiske, hvor man tager fat i roden til overspringshandlingerne, om det så er lavt selvværd, angst for fiasko eller succes eller noget helt andet. Mange sidder også fast i faste overbevisninger, som skal ændres, fx at man arbejder bedst under pres. Det er en udbredt misforståelse og overbevisning, fordi vi føler os effektive, når vi hamrer derudad med en deadline åndende i nakken, men i virkeligheden er det slet ikke rart og meget usundt. Det andet spor er mere håndgribeligt og handler om teknikker og værktøjer, som kan hjælpe os til at arbejde mere effektivt, så vi bl.a. undgår stressede situationer op til en deadline.

Læs også: Derfor er alenetid vigtigt

 

Myte 7: Det er dine overspringshandlinger, der er problemet

Falsk. Rigtig mange forsøger at blive deres overspringshandlinger kvit ved at tage fat i selve overspringshandlingen. Men det er desværre ikke her, hunden ligger begravet, for overspringshandlingen er ofte kun et symptom på et større og underliggende problem. Overspringshandlingerne er altså ikke interessante i sig selv, men det er det, der ligger under, der skal gribes fat i. Det kan fx være frygt for fiasko, som gør, at man bliver ved at skyde opgaven foran sig lige til deadline, men det er også tit det omvendte – frygt for succes og de konsekvenser og nye opgaver, som den succes måtte bringe. Opgaven bliver på den måde uoverskuelig, og man reagerer uhensigtsmæssigt ved at flygte fra den. Det kan også være manglende kompetencer, der gør, at man undgår en bestemt opgave: Hvis man fx bliver ved med at udsætte en telefonsamtale på engelsk, fordi man simpelthen ikke har et fyldestgørende engelsk ordforråd. Perfektionisme er en anden typisk årsag, til at man udskyder færdiggørelsen af en opgave, fordi der lige skal pudses lidt mere på den. Og det er de ting, der skal arbejdes med. Selve overspringshandlingen er i virkeligheden sekundær.

 

Klik her og få et godt tilbud på et abonnement på Psykologi

Læs alt om