Undersøgelse: Musik forbedrer din søvnkvalitet

Foto: Shutterstock

Nyt studie viser, at musik ikke kun forbedrer din søvnkvalitet, men også øger dit generelle velbefindende.

Onsdag, 12. august 2015 - 11:53 - af Louise Aarkrog

Vi synger for vores små, når de skal lulles i søvn. Det virker beroligende og giver dem en god og tryg indgang til nattens strabadser.

Tidsskriftet Psykolog Nyt beskriver et studie, hvori man har undersøgt, om musikken også kan forbedre søvnen hos traumatiserede flygtninge. Studiet inkluderede 19 flygtninge med traumesymptomer og søvnproblemer, hvor halvdelen lyttede til musik før sengetid. Forsøget varede i 3 uger. Løbende blev deltagerne bedt om at udfylde standardiserede spørgeskemaer om søvnkvalitet, traumesymptomer og velbefindende før og efter.

Læs også: Psykolog: Det fortæller dit brok om dig og andre

Gruppen, som lyttede til musik, oplevede en signifikant forbedring af søvnkvaliteten samt en bedring af generelt velbefindende efter interventionen. Dette var ikke tilfældet for kontrolgruppen, som ikke havde lyttet til musik hver aften. Forskere mener, at der er brug for yderligere forskning på området, men da søvnproblemer er udbredt i vores moderne samfund, kan musik allerede nu potentielt ses som en billig og enkel måde at forbedre søvnkvaliteten på.

 

Klik her og få et godt tilbud på et abonnement på Psykologi

Læs alt om