Kvinde ser sig i spejlet

Hvis du er venlig over for andre skaber du mere positiv energi i dig selv, og du bliver mere rede til at klare hverdagens strabadser

De mennesker, der reagerer negativt på ordene ”ekstrem venlighed”, er som regel dem, der er bange for at være ”for meget”. Bange for at virke overfladiske med deres venlighed. Men måske skulle vi i virkeligheden være mere bange for at være for lidt.

Bliv stærk af venlighed
Hvor kærligt er det at leve i et samfund, hvor vi ikke engang hilser og smiler til postbuddet? Start i det små med at anerkende andre menneskers tilstedeværelse ved at udvise venlighed. Måske spørger du dig selv, hvordan man forbliver kærlig, når der findes så mange mennesker og begivenheder, der berettiger en til at være sur, tvær, bekymret og negativ? Svaret er, at du bevidst vælger at bruge venligheden som en mental muskel, der bliver stærkere des mere den tages i brug.

Mere inspiration til et kærligt liv bøger:

Wauw-effekten af Pernille Aalund og Gitte Koldtoft
Kærlighed der forvandler af Marianne Williamson
Kærlighedens kraft af Louise L. Hay
Behøver jeg din kærlighed? af Byron Katie

Venlighed er en gave til dig selv
Det virker umiddelbart nemmere at leve livet reaktivt i stedet for proaktivt. Og der er altid tusind ting, du kan reagere på med brok. Men du kan beslutte dig for at kommunikere med venlighed, uanset om du er tilfreds eller utilfreds. Og gør det også for din egen skyld. Det er ikke tilfældigt, at uvenlige mennesker ofte er bedrøvede. Når du er venlig, giver du dig selv en gave i form af en grundlæggende kærlig følelse indeni, som du ikke kan opnå ved at købe nye sko eller spise chokolade.

Øvelse
Vælg hver dag at praktisere så meget venlighed som muligt, også over for dem, der ikke er venlige over for dig. Dette betyder ikke, at du lader dig træde på som en gulvmåtte. Men i stedet for at reagere på fjendtlighed med fjendtlighed vælger du at ophæve den ved at forblive den, du i virkeligheden er, nemlig ren kærlighed og venlighed.

Spørg dig selv:
Skaber jeg mest kærlighed ved at reagere på fjendtlighed med fjendtlighed – eller ved at reagere med venlighed?

Se også:
Elsk dig selv
Kærlighed gør sund
Kom til selvudviklings- og velvære kurser med Q Klub
Video-guide: Lær at indse din frygt!
Hverdagens heltinder belønnes






Kommentar


KROPSFORM
Hvilken kropsform passer du bedst ind i?
Æble
Stolpe
Timeglas
Pære
Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk